Kan iværksætteri sættes på formel? – et eksperiment i ørkenen

I forrige uge havde de to danske professionshøjskoler, UC Lillebælt og PH Absalon, sat kursen mod Negev-ørkenen i det sydlige Israel for at teste kombination af dansk systematik og israelsk Chutzpah.

Af: Tue David Bak, direktør for Innovation Centre Denmark, Tel Aviv og 
Ann-Christina Lange-Petersen, Innovation Attaché, Innovation Centre Denmark, Tel Aviv

Nyfigne danske og israelske studerende fra de to ambitiøse uddannelsesinstitutioner havde sagt ja til at deltage i et tech- og innovationseksperiment i ørkenen. Et eksperiment, der konkret skulle teste, hvorvidt man kan lære tech, innovation og tværnationalt samarbejde på én og samme tid. Og samtidig et eksperiment, der skulle teste, om det israelske Chutzpah (fandenivoldskhed) kan overføres til danske studerende.

Israelerne er præget af en pragmatisk ’just-do-it’-tilgang til livet. Entreprenørskab kan man dårligt lære fra skolebænken, er israelernes klare budskab. Iværksætteri skal derimod læres gennem konkret erfaring og egen dannelsesproces − hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med kunsten at fejle.

Inden vi kommer til svaret, er det nødvendigt med et indblik i historikken.  

Israel the startup and fundraising nation

Dykker man ned i statistikkerne, udmærker nyuddannede israelske kandidater sig ved, at de ofte starter egen virksomhed, og at de bygger deres virksomheder op omkring tech. Samtidig er de blandt de bedste i verden til at finde finansiering til at bringe deres innovation til markedet, jævnfør tabel 1.   

Den israelske statistik vakte interessen på direktionsgangene i Odense og Sorø for at gå nye veje i udviklingen af talenter ved de to danske uddannelsesinstitutioner. Resultat blev en fælles dansk-israelsk innovations- og tech-bootcamp i den israelske ørken for at afprøve synergieffekterne mellem Israels praksisdrevne innovationsmodel og den danske læringsorienterede tilgang.        

Tech-teltet i ørkenen

Til eksperimentet havde vi havde brug for et universitet, der har flere af de samme træk som de danske − det har Ben Gurion Universitetet i Be’er Sheva i Negev-ørkenen. 

Universitetet er igennem de seneste ti år blevet kendt som et stort udviklingslaboratorium for tech og innovation. Givet at Ben Gurion Universitet og Negev-ørkenen ligger langt væk fra det meste, har der kun været én måde at sikre, at man kan sætte et reelt aftryk på verden: Universitetet er gået nye veje, de har eksperimenteret, og de har etableret nytænkende partnerskaber med virksomheder som IBM og Deutsche Telekom. Desuden samarbejder de med førende venturekapitalister om udvikling af startups med cybersikkerhedsløsninger.

Alligevel kniber det lidt med evnen til at undervise i innovation og til at se verden fra nye vinkler. Derfor kigger Ben Gurion-folkene med beundring på de åbne og globalt orienterede studerende ved uddannelsesinstitutioner i Odense, Slagelse og Roskilde. 

Derfor var der lagt op til en spændende udveksling, da 18 danske og 18 israelske studerende på en uge skulle teste, om de ved at samarbejde om at udvikle konkrete tech-koncepter kunne få det bedste frem fra de to verdener.       

Negev Tech og Roskilde Rock

Undervisere fra begge lande var med til at understøtte processen for samtidig selv at lade sig inspirere og sikre en forankring af de nye læringsmetoder.

Sammenlignet med de udviklingsforløb, studerende typisk går igennem i Danmark, var forløb i Negev-ørkenen langt mere ”håndholdte”.

Brugen af mentorer, som ikke nødvendigvis repræsenterer skolen, er en yderst vigtig ingrediens, når man ’underviser’ i entreprenørskab i Israel. Mentorerne tillægges særlig værdi, da entreprenørskab anskues som en oplevelsesbaseret praksis, der har karakter af mesterlære.

Det er nok også her, vi finder svaret på, hvorfor Israel ikke har integreret entreprenørskab direkte i undervisningen, men at universiteterne primært har etableret hubs, drevet af studenterne selv.

Uddannelse samt alt det udenom

Og hvad lærte vi så af innovationscampen?

  • Man kan godt lære innovation og iværksætteri. Det kan sættes på formel. Og den danske tilgang med fokus på strukturerede læringsforløb giver et markant løft til især de kommende israelske iværksættere. Selvom man ikke kan skabe revolutioner på en uge, er det tydeligt, at fokuseret undervisning i innovation styrker innovationskompetencer – såvel de faglige som de personlige.
  • Personlig Chutzpah er afgørende for at få succes med en innovativ startup. Uden en god dosis fandenivoldskhed kommer man ikke langt. De danske studerende arbejdede sig vej på systematisk vis gennem udfordringerne, mens de israelske studerende gik i marken fra start og derfor tidligt satte sig på retningen i innovationssamarbejdet. Efter få dage havde Chutzpah langsomt, men sikkert spredt sig til de danske studerende.
  • Den danske struktur og systematik omkring arbejdet med innovation og etableringen af en startup havde sværere ved at rodfæste sig på israelsk side. Den danske systematik viste dog sig at have værdi i den afgørende runde, da dommerpanelet vurderede de forskellige løsninger, og danskerne havde fokus på faktabaserede og velkvalificerede tech-løsninger.

En yderligere, og i vores vurdering afgørende, læring fra vores forsøg på at samskabe studenterinnovation mellem Danmark og Israel er, at fokus i rammerne for innovation er markant forskellige.

De videregående uddannelser i Danmark fokuserer på læring af iværksætteri og innovation. Det handler om at kende de afprøvede metoder og forstå de kompetencer, der er nødvendige for succes. Læringen sker systematisk og på uddannelserne.

Imidlertid er rammerne uden for uddannelsesinstitutionerne ikke optimale. Der eksisterer endnu ikke, som i Israel, et fuldt udbygget økosystem af for eksempel risikovillig kapital og inkubatorer, der kan gå videre med ideerne.  

I Israel er der sjældent fokus på læring af iværksætteri og innovation ved de videregående uddannelsesinstitutioner. I stedet trækker skolerne bevidst og meget bogstaveligt det bedste fra det globale innovationsøkosystem tæt på campus og deres spirende iværksættere.

Der indgås aftaler med investorer. Der knyttes succesrige mentorer på de studerende. Der etableres både startup-acceleratorer for studerende og inkubatorer for de mere modne startups på eller ved campus. Og der knyttes bånd til den industri, der skal opkøbe de gode innovative idéer.

En dansk-israelsk model med perspektiv

Med eksperimentet i tværnational studenterinnovation er der skabt en model, der kan tilføre både danske og israelske studerende en række nye kompetencer og måder at arbejde på.

Kombinationen af israelsk tech, Chutzpah, og adgang til kapital og dansk systematik, teamwork og læring vil fremover være en stærk cocktail, og den vil med al sandsynlighed skabe nye virksomheder, der kan opdyrke og skalere innovation langt oftere, end vi oplever i Danmark i dag.

Info:
Den danske-israelske studentercamp var udviklet i fællesskab af Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Ben Gurion Universitetet, Ph Absalon og UC Lillebælt. Der var ydet finansiel støtte fra Fonden for Entreprenørskab. I 2020 vil innovationscampen blive afholdt i Danmark.

 

Forrige artikel Tænketank: Danske politikere går lalleglade frem mod overvågnings­samfundet Tænketank: Danske politikere går lalleglade frem mod overvågnings­samfundet Næste artikel Dansk Metal: Europa skal være en offensiv spiller i digitaliseringskapløbet Dansk Metal: Europa skal være en offensiv spiller i digitaliseringskapløbet