IT-Branchen: Aflevering af dine data til det offentlige er en del af samfundskontrakten

Danmark har en lang tradition for at have nogle af verdens bedste offentlige løsninger, fordi vi er ekstremt gode til at indsamle og kvalitetssikre data fra den enkelte borger.

Vores sundhedsvæsen, skat, uddannelsessystem, sagsbehandling og de offentlige selvbetjeningsløsninger er alle bygget op om, at det offentlige har persondata gemt om dig.

Det har ganske enkelt været en del af den samfundskontrakt, der har været mellem det offentlige og den enkelte borger.

Data, som er helt vitale i den offentlige administration, og som gør, at vi kan gå til lægen, udfylde selvangivelse eller søge om byggetilladelse.

Siden vi indførte CPR-registret i 1968 har vores persondata været den måske væsentligste årsag og forudsætning for den succesfulde udvikling og senere digitalisering af borgerbetjeningen i Danmark. En digital infrastruktur som har givet os digitale superkræfter i den offentlige sektor.

Det så vi blandt andet under corona-pandemien, hvor vi ved at anvende vores digitale infrastruktur, kunne gennemføre en effektiv og målrettet indsats i forhold til både vaccination, test og kommunikation.

Vi er ikke interesseret i dig, men i dine data

Persondata, der er indsamlet af myndigheder, har dog ikke kun værdi for den offentlige sektors drift.

De har også stor værdi for vores forskere, der på baggrund af befolkningsdata kan forske i for eksempel udvikling af ny medicin, forbedre den danske beskæftigelsesindsats og mindske uligheden.

Også en lang række virksomheder kan anvende de offentlige data til at udvikle nye digitale løsninger til for eksempel, på baggrund af data på sundhedsområdet, at optimere genoptræningsindsatsen for ældre.

Men også data om danskernes brug af uddannelse, transport, forsyning og klimaaftryk er vigtige.{{toplink}}

Der er nemlig et stort potentiale i at stille offentlige data til rådighed for udvikling af innovative løsninger, hvor ny teknologi kan løse vores samfundsudfordringer på nye og anderledes måder.

Her er vi altså ude i, at danskernes personlige data kan skabe økonomisk vækst hos danske virksomheder, og samtidig være med til at udvikle løsninger, der kan afhjælpe væsentlige samfundskritiske problemer indenfor sundhed, klima, transport med videre.

Den væsentlige forskel her er, at data i altoverskyggende grad stilles til rådighed som anonymiseret og aggregeret data. For hverken forskere eller virksomheder er interesserede i den enkelte danskers data, men i de mønstre, som alle danskeres data danner.

I IT-Branchen mener vi helt oplagt, at denne datadeling også er en del af samfundskontrakten.

Den enkelte dansker taber intet ved at disse anonymiserede data videregives, og som samfund vinder vi på værdien af de løsninger, der bliver udviklet, og den økonomiske vækst, der samtidig bliver skabt.

En anden type persondata skal også deles

Med Chromebook-sagen er en ny datatype kommet i fokus. Nemlig de service- eller brugsdata som skabes, når vi som borgere anvender digitale løsninger i den offentlige sektor. Altså data, der viser, hvordan vi bruger løsningerne – ikke det indhold vi putter i dem.

Det er data, som i høj grad er afgørende for drift, sikkerhed, vedligehold og videreudvikling af løsningerne.

Udviklere er helt afhængige af disse data, hvis de løbende og effektivt skal kunne videreudvikle og forbedre løsningerne. Uden de data vil de udvikle i blinde.

Når Datatilsynet i Chromebook-sagen konkluderer, at der ikke er hjemmel til at videregive servicedata til at forbedre de offentlige digitale løsninger, så er vi nødt til at finde løsninger. Holdbare løsninger, der sikrer, at vi også fremadrettet kan levere offentlige services i verdensklasse.

Det kan ske ved lovmæssigt at sikre, at man må videregive den type brugsdata eller ved at sikre tilstrækkelig anonymisering, inden de videregives til leverandørerne.

Det bør helt klart være en del af samfundskontrakten, at også disse data kan deles. Det er i samfundets og vores fælles interesse, at vi finder løsningerne, så vi fortsat kan bruge vores digitale superkræfter i Danmark.{{toplink}}

debat@altinget.dk