Aktører: Dansk forskning risikerer at misse det forsvarsteknologiske lyntog

Af Mette Lundberg, Jan Gilling Timmermann m.fl. 
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Regeringen har sat sig selv som ambition, at den vil måles på at skabe reelle forandringer og håndtere de grundlæggende udfordringer i Danmark. Det gælder ikke mindst den massive opbygning af dansk forsvar, sikkerhed samt forsvarsindustri, som Danmark, EU og Nato har brug for.

Med Mette Frederiksens ord, så er det nødvendigt, at "vi kan mere selv", så vi kan imødegå den sikkerhedssituation, vi befinder os i i dag. Den ambition deler vores organisationer.

Konkret anbefaler vi, at regeringen og forligspartierne under de igangværende forsvarspolitiske forhandlinger tager de næste store skridt og prioriterer at få systematiseret samarbejdet mellem Forsvaret, vidensinstitutionerne og Produktionsdanmark.

Vi opfordrer politikerne til at afsætte yderligere mindst to procent af forsvarsmidlerne til forskning- og teknologiudvikling frem mod 2030. Det svarer til cirka en milliard kroner ud af i alt 49,8.

I dag bruger Danmark under 0,5 procent af forsvarsmidlerne til forskning og udvikling, imens andre lande i EU bruger i omegnen af 1,7 procent.

Stort uudnyttet potentiale

Danmark har en række styrkepositioner i industrien og i forskningsverden, der er oplagte at bygge videre på, hvis vi i fremtiden skal opretholde et teknologisk overlegent forsvar sammen med vores allierede.

Vi har forskningsmæssig knowhow i verdensklasse, og danske virksomheder er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.

Meget af universiteternes civile tekniske forskning kan finde anvendelse på forsvars- og sikkerhedsområdet, og der er et stort uudnyttet potentiale.

Vi vil gerne kvittere for, at forsvarsforliget fra i sommer har som ambition at styrke dansk forskning og udvikling på forsvarsområdet.

Et billede vi også kan genkende i regeringens 2030-plan samt Folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i det Europæiske Forsvarsagentur og EU's forsvarssamarbejde.

Her er målsætningen nemlig at bruge to procent af forsvarsudgifterne på forskning og udvikling.

Danske styrkepositioner

Danmark har ikke en stor forsvarsindustri som for eksempel Frankrig og Sverige, men vi har en række industrielle og forskningsmæssige styrkepositioner.

De kan give Danmark en rolle i udviklingen af forsvars- og sikkerhedsteknologier på den internationale scene og samtidig stille Danmark stærkere i en verden præget af polarisering, ustabilitet og konflikt.

{{toplink}}

I den forbindelse skal både universiteterne og andre viden-institutioner knyttes tættere til Forsvaret og forsvarsindustrien for at styrke samarbejdet. Det er i alles interesse – ikke mindst samfundets.

Derfor er det positivt, at alle landets universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er) er gået sammen om at skabe det nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center, der kan hjælpe i denne proces.

Det er dog afgørende, at der tilføres nye penge fra forsvarsforliget, så det endnu engang ikke bliver penge fra for eksempel forskning i grøn omstilling, der finansierer forsvarsforskningen.

Danmark spiller en stadig større strategisk rolle ved at tilbyde forskning, udvikling og produktion af international høj kvalitet inden for forsvars- og sikkerhedsmæssigt kritiske nøgleteknologier.

Det er eksempelvis satellit- og radarteknologi, der er vigtigt i den militære planlægning og til beskyttelse af kritisk infrastruktur på hav.

Såvel som avanceret skibsproduktion til Søværnet skal være en dansk styrkeposition. Det kan også være avanceret cybersikkerhedsteknologi, der er afgørende i en tid, hvor Danmark og Vesten står overfor et skærpet, hybridt trusselsbillede.

Eller det kan være kvanteområdet, hvor vi i Danmark for nyligt har placeret et test- og acceleratorcenter på Niels Bohr Instituttet i København.

Penge til forskning skal ikke ses som en udgift, men derimod som en investering i viden, arbejdspladser, indflydelse og ultimativt vores alle sammens sikkerhed.

debat@altinget.dk