Overblik: Her er Den Sociale Kapitalfonds tilbud til socialøkonomiske virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder har mulighed for at få hjælp til forretningsudvikling og en kapitalindsprøjtning i form af investeringer via Den Sociale Kapitalfond.

Den Sociale Kapitalfond hjælper virksomheder med at kombinere kommerciel vækst med socialt ansvar og investerer med egne ord i virksomheder, som kan “forene social og forretningsmæssig succes”.

Her får du et overblik over, hvordan din socialøkonomiske virksomhed kan få gavn af Den Sociale Kapitalfonds programmer.

Der findes især to måder, hvorpå socialøkonomiske virksomheder kan hente hjælp og finansiering hos Den Sociale Kapitalfond: acceleratorforløb og sociale effektinvesteringer.

1.  Acceleratorforløb
Idéen bag Den Sociale Kapitalfonds acceleratorforløb er, at hvis en virksomhed vokser og er villig til at tage socialt ansvar, så har den også potentiale til at tage endnu mere socialt ansvar. Hvis forretningen ikke hænger sammen, risikerer man modsat, at de jobs til udsatte, der måtte være, forsvinder. Den Sociale Kapitalfond tilbyder derfor en række forskellige acceleratorforløb til socialøkonomiske virksomheder.

Hvad er et acceleratorforløb?
Et acceleratorforløb kan vare mellem tre måneder og halvandet år og er et skræddersyet forløb, hvor virksomheden får hjælp til at blive gearet til vækst, samtidig med at den bliver gearet til at tage socialt ansvar.

I acceleratorforløbet får virksomheden konkret hjælp af Den Sociale Kapitalfonds forretningsudviklere til at analysere, hvad der skal til for at øge virksomhedens vækst. Det kan eksempelvis være via bedre markedsføring eller andre tiltag. Samtidig får virksomheden hjælp til at identificere, hvilke jobfunktioner der kan varetages af udsatte grupper, og hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, så der er opgaver til dem.

Acceleratorforløbene er typisk regionalt eller lokalt forankrede og foregår i tæt samarbejde med den kommune, virksomheden rekrutterer medarbejdere fra. Kommunen fungerer således som en vigtig rekrutteringspartner i forhold til de udsatte ledige.

En del af programmet består desuden typisk af en række camps, hvor alle virksomhederne i programmet deltager. Der er tale om en slags akademi, hvor man kommer igennem en masse elementer af virksomhedsdrift og kan erfaringsudveksle.

Hvad kræver det af den socialøkonomiske virksomhed at deltage?
Når Den Sociale Kapitalfond skal vurdere, om en socialøkonomisk virksomhed kan deltage i et acceleratorforløb, kigger de både på virksomhedens kommercielle og sociale potentiale og på, om de mener, at virksomhedens ledelse er klar til at drive en udvikling.

Den Sociale Kapitalfond vurderer altså, om de mener, at den socialøkonomiske virksomhed har nok vækstpotentiale, potentiale for at skabe arbejdspladser til udsatte og ledelsesmæssigt potentiale, til at virksomheden kan deltage i programmet.

Nogle af programmerne kræver desuden, at den socialøkonomiske virksomhed betaler et startbeløb for at deltage – typisk 10.000 kroner. Beløbet er symbolsk og skal sikre, at virksomheden virkelig ønsker at deltage og har viljen til at udvikle sig og lægge den ledelsesmæssige indsats, som udviklingen kræver. Nogle af programmerne er skruet sammen, så man får startbeløbet retur, hvis man generer den ønskede vækst og sociale effekt – og altså får ansat flere udsatte medarbejdere.

Etablerede virksomheder skal desuden have cirka ti ansatte og en årlig omsætning på mindst 10 millioner kroner for at kunne deltage. Det gælder dog selvfølgelig ikke for programmer målrettet startupper.

Hvordan kommer man med i programmet?
Hvis du tænker, at din socialøkonomiske virksomhed kan have gavn af et acceleratorforløb, opfordrer Den Sociale Kapitalfond dig til at kontakte dem for at høre mere om, hvilke konkrete acceleratorforløb de tilbyder netop nu.  

2. Sociale effektinvesteringer
Socialøkonomiske virksomheder har også mulighed for at deltage i et af Den Sociale Kapitalfonds helt nye forsøg med sociale effektinvesteringer.

Hvad er sociale effektinvesteringer?
En social effektinvestering er et partnerskab mellem en udbyder, en leverandør og en investor, der er enige om at løse en social udfordring. Udbyderen kan eksempelvis være en kommune, der har en gruppe ledige borgere, som de skal have i et forløb med henblik på at få dem i arbejde. Og leverandøren kan eksempelvis være en socialøkonomisk virksomhed, som gennemfører forløb for ledige og hjælper dem med at komme i arbejde.  

I dag foregår det typisk sådan, at en kommune køber forløb for de ledige hos en såkaldt “anden aktør”, som kan være en socialøkonomisk virksomhed, og så håber alle parter, at forløbet ender med, at de ledige rent faktisk kommer i job.

Sociale effektinvesteringer er bygget op omkring et andet princip: I stedet for at kommunen betaler per forløb, uanset hvilken effekt forløbet har, betaler kommunen først den dag, de ledige rent faktisk er i job – altså når effekten er skabt. Det betyder imidlertid, at anden aktør (ofte en socialøkonomisk virksomhed) først får penge, når forløbet er overstået, og borgeren er kommet i job – måske halvandet år senere. Og det har de færreste socialøkonomiske virksomheder den nødvendige likviditet til. Her kommer investoren derfor ind i billedet. Investoren vurderer indsatsen og siger “jeg tror på, at den her model kan lykkes. Jeg investerer i leverandørens indsats”. Investoren kan eksempelvis være Den Sociale Kapitalfond, en pensionskasse, et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Investoren tager altså risikoen, men får også mulighed for at skumme fløden, hvis det lykkes, fordi en del af pengene i givet fald går til investoren.

Samarbejdet er bygget op omkring en resultatkontrakt. Investor tjener, hvis effekten opnås – for eksempel at mere end 50 procent af borgerne kommer i job. Hvis effekten ikke opnås, skal udbyderen ikke betale. Idéen med modellen er både, at kommunerne på den vis sparer penge, og at incitamentet for at skabe forløb, som har en effekt, øges.

Hvad kræver det af den socialøkonomiske virksomhed at deltage?
Når Den Sociale Kapitalfond udvælger socialøkonomiske virksomheder, som de mener vil være egnede til modellen med sociale effektinvesteringer, kigger de især på virksomhedens evne til at skabe effekt. Den socialøkonomiske virksomhed skal altså have en velafprøvet business case med dokumenterede gode effekter for at komme i betragtning.

Den Sociale Kapitalfond har indtil videre lavet de to første forsøg med sociale effektinvesteringer i Danmark, og i hele verden er der kun blevet gennemført cirka 100 forsøg med modellen.

Hvis man ønsker at blive leverandør, skal man derfor være med på, at der er tale om ny metode, som man skal turde prøve af, selvom der ikke ligger en fast model, og man skal derfor være klar over, at der i høj grad vil være tale om en slags udviklingspartnerskab.

Hvordan kommer man med i programmet?
Hvis du tænker, at sociale effektinvesteringer kunne være noget for din socialøkonomiske virksomhed, opfordrer Den Sociale Kapitalfond dig til at kontakte dem.  

Ud over vækstforløb og sociale effektinvesteringer tilbyder Den Sociale Kapitalfond også direkte investeringer i socialt ansvarlige virksomheder via Den Sociale Kapitalfond Invest. For at komme i betragtning til de direkte investeringer skal virksomheden dog typisk have en omsætning på 30 - 200 millioner kroner, og virksomheden skal desuden generere et betydeligt overskud, som kan give afkast til investor. Krav, som de færreste socialøkonomiske virksomheder vil kunne leve op til.

Find den Sociale Kapitalfonds værktøjer til støtte af socialøkonomiske virksomheder her.

Læs mere om Den Sociale Kapitalfond her.