LMS-direktør efter turnaround: Jeg gik i praktik hos konkurrenterne for at skabe samarbejder

Mads Outzen

LEDELSE: Laila Walther blev direktør for en kriseramt forening med et elendigt image. Praktik blandt konkurrenterne og en frygtelig masse kaffemøder blev den store game changer, fortæller direktøren for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Da Laila Walther satte sig i direktørstolen i LMS 1. december 2018 var hun godt klar over, at foreningens overlevelse hang i en tynd tråd. Kritiske artikler havde fået den forhenværende direktør og bestyrelsesformand til at gå af, og store dele af foreningens interessenter havde et problematisk forhold til foreningen.

Ved altingets konference om ledelse i civilsamfundet åbnede Laila Walther op for, hvordan hun og resten af medarbejderstaben har forsøgt at arbejde sig ud af den krise, foreningen var havnet i.  

“Der var økonomiske problemer, der manglede en strategi og der var et kritisk blik fra omverdenen. Det var jeg nødt til meget hurtigt at gøre noget ved. Jeg vidste, jeg havde et åbent vindue som ny i organisationen, så jeg var hurtig til at invitere mig ud til alle dem, jeg overhovedet kunne,” siger Laila Walther.

Ved hvert møde fremsatte Laila Walther et usædvanligt tilbud: Hun tilbød at gå i praktik i de andre organisationer og aktører.

“Det var ikke kun for at sende et signal, det var først og fremmest for at lære. Spiseforstyrrelse og selvskade er ikke en del af min indre faglighed, så det var lige så meget for at vise, at jeg gerne ville lære og for at vise en ydmyghed overfor de andres faglighed. Det blevet taget meget positivt imod,” siger Laila Walther

Du skal kende dine interessenter
De mange kaffemøder og praktikker har været altafgørende i Laila Walthers og resten af organisationens genopretning af foreningen, fortæller direktøren.

“LMS har tidligere været meget kritiske, og det har måske ikke altid hvilet på en meget tung faglighed. Her synes jeg, det er sindssygt vigtigt, at man som patientforening først og fremmest står på fagligheden. Viden og faglighed er det, du kan generere talsmandsvirksomhed og talerør på baggrund af. Du kan ikke gøre det, hvis du ikke helt præcist ved, hvad andre tilbyder. Så bliver man utroværdig,” siger Laila Walther.

I videoen ovenfor kan du se Laila Walther fortælle om, hvordan hun og resten af organisationen har kæmpet sig ud af en dyb krise, som var tæt på at sende foreningen i graven.

Forrige artikel For et år siden lå LMS i ruiner: Nu er der grøn smiley og overskud For et år siden lå LMS i ruiner: Nu er der grøn smiley og overskud Næste artikel Lær af Mads Roke Clausen og Vibe Klarups største fejl som ledere i civilsamfundet Lær af Mads Roke Clausen og Vibe Klarups største fejl som ledere i civilsamfundet
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.