Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse

SEKTOR 3: Hvordan leder man ildsjæle? Det er temaet for dette afsnit af podcasten Sektor 3. Gæsterne er forsker og forfatter Helle Hein og generalsekretær for Røde Kors Anders Ladekarl.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Ildsjæle er primadonnaer, og det skal man holde sig for øje som leder i organisationer, der har mange ildsjæle ansat.

Den melding kommer fra forsker og forfatter til flere bøger, heriblandt 'Primadonnaledelse', Helle Hein.

”Primadonnaer er grundlæggende virkelig irriterende og hysteriske, når de bliver udsat for forkert ledelse. Men når de bliver udsat for fornuftig ledelse, er de blide som lam,” siger hun i andet afsnit af Altingets podcast om ledelse i civilsamfundet, Sektor 3.  

Helle Hein understreger, at udtrykket primadonna er kærligt ment. En primadonna er i hendes begrebsverden et menneske, som er dybt engageret i en højere sag og opfatter sit arbejde som et kald.

Den livsindstilling gør denne type medarbejdere til en gave, når blot man som leder formår at motivere dem, forklarer hun.

”Fornuftig ledelse vil være, at man stiller sig op på ølkassen og kommer med en meningsskabende fortælling om, hvilken forskel vi gør. Det er simpelthen det væsentligste ledelsesredskab overhovedet,” siger Helle Hein og tilføjer:

”Min erfaring er, at der er så mange ledere, der forsømmer netop det.”

Den køber Anders Ladekarl ikke. Som generalsekretær for Dansk Røde Kors er han topchef for en hel organisation fuld af ildsjæle. Og langt størsteparten af hans ledelse foregår fra ølkasser i form af medier, sociale medier og fysiske platforme.

”80 procent af min ledelse er kommunikation om, hvorfor vi er der, og hvilken forskel vi gør. Så det der why er en vigtig ledelsesting at gøre klart for medarbejderne,” siger Anders Ladekarl.

Han pointerer, at en organisation som Røde Kors er i konstant bevægelse. Og det nødvendiggør en konstant kommunikation med medarbejderne.

”Det er vigtigt at vise, hvad det næste why er – hvad er det næste mål, vi skal nå. Og det ændrer sig hele tiden. Det er supervigtigt at få kommunikeret,” siger Anders Ladekarl.

Diskussionen om, hvordan man leder ildsjæle – og undgår, at ilden brænder ud – fortsætter i podcasten Sektor 3. Abonner på serien i iTunes, eller hør den på Soundcloud.  

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Forrige artikel Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Næste artikel Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.