I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

Vil du gå til gospel, linedance eller tysk? 

Med 220 forskellige varer på hylderne er mulighederne for fritidsaktiviteter mange på de i alt fem aktivitetscentre, som Ringkøbing/Skjern Kommune driver.

Bag aktiviteterne står 300 borgere, der af egen drift har meldt sig til arbejde gratis. Indsatsen kommer kommunens førtidspensionister og ældre borgere til gode.

Uge for uge stempler cirka 1700 borgere ind på de fem centre, fordi de enten visiteres til dem eller indløser medlemskab.

Janne Nielsen er leder af aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg i Ringkøbing/Skjern Kommune og har i over 20 år bygget bro mellem frivillige borgere og kommunen.

Hun fortæller, at kommunen aldrig har nogle faste ideer om, hvad der nu skal i kursusprogrammet. Mulighederne afsøges, når en ny frivillig melder sig.

“Samarbejdet opstår ved, at vi kigger på, hvilke ressourcer den frivillige har med. Hvis det eksempelvis er en pensioneret tysklærer, som drømmer om at starte et hold for seniorer, så er det den bold, vi griber. Vi respekterer meget, at arbejdet er ulønnet og derfor skal være drevet af deres motivation,” forklarer hun og uddyber:

“Det er meget nemt at gå som frivillig, hvis man ikke føler sig hørt eller forstået. Derfor handler meget af vores tilgang om dialog. Vi snakker om samarbejdet og ønsker til opgaver. Vi oplever også, at den grundige inddragelse er givet godt ud. Implementeringen forløber simpelthen bedre.” 

Det gode samarbejde
Få her Janne Nielsens bedste råd til et vellykket samarbejde med de frivillige

• For at sikre ejerskab hos både kommune og den frivillige er det vigtigt at inddrage den frivillige tidligt i processen. På den måde føler den frivillige sig set og hørt, og det øger engagementet og følelsen af forpligtelse. 
• Vær ikke nervøs for, at fagligheden går tabt. Tværtimod bliver man stærk fagligt, når man indgår i samarbejdet. Fra andre kommuner hører jeg betænkeligheder i forhold til, om en uuddannet frivillig godt kan håndtere en dement borger? Der opstår en bekymring for, om man får det nødvendige faglige niveau. Der er min oplevelse en helt anden. Når en frivillig går ind i arbejdet, bliver det en anden slags samvær end med det faglige personale. Men det kan sagtens have stor værdi alligevel.
• Tænk på de frivillige som meget mere end flødeskum på lagkagen. For det område, jeg driver, er de en kæmpe del af kerneopgaven. De bruger deres egne ressourcer og bringer dem i spil på en helt anden måde, end fagpersoner gør. 
• For os handler det frivillige setup også om forebyggelse. Det at den frivilliger mærker, at nogen har brug for dem, at de kan bruge deres evner og ressourcer, er med til at bevare og forlænge et mentalt og fysisk helbred.  
• Pak din berøringsangst væk ved konflikter. Tag det på dig, og håndtér konflikten. Det kræver dialog og præcis det samme, som hvis man havde en konflikt mellem medarbejdere. 
• Find de små åbninger, hvis en opgave bliver for uoverskuelig for en frivillig. Find en ny vinkel, så man ikke får ekskluderet den frivillige, der ellers har lagt en stor indsats. Hos os kan man udfolde sin frivillighed i stor og lille målestok. Nogle har de store yogahold, andre har som ansvar at tømme postkassen. 

Fastansatte er de frivilliges daglige støttehjul
På centrene arbejder også fastansat personale som social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og pædagoger.

De har det overordnet ansvar for at drive de kommunale tilbud, som kommunen visiterer svage og ældre borgere til. 

Derudover skal de fastansatte være støttefunktioner til de frivillige og hjælpe med at afklare tvivlsspørgsmål:

Hvad gør jeg, hvis der opstår en konflikt på holdet? Kan vi købe nye yogamåtter? Hvad hvis jeg ikke længere kan overskue arbejdet? Hvilke regler og normer har vi om tavshedspligt?

Selvom Janne Nielsen og Ringkøbing/Skjern Kommune har fundet en model, hvor man i høj grad respekterer de frivilliges præmisser, så opstår der alligevel dilemmaer og konflikter, der skal håndteres.

Dagligdagen er fuld af dilemmaer - tal om dem
Et typisk dilemma kan eksempelvis være trænerens indstilling til, hvem der har ret til at komme på et hold, der er meget populært.

Skal der så være udskiftning, eller kan kun træneres darlings få plads? Coronakrisen har også affødt dilemmaer.

For nu gælder nye afstandsregler, og derfor kan man ikke samle så mange på én gang.

Men sørger den frivillige træner eller lærer for at give alle deltagere besked om, at holdet nu er genoptaget?

“Når den slags dilemmaer opstår, skal vi balancere den enkelte frivilliges interesser og samtidig være garanter for, at der er plads til alle medlemmer. Derfor handler det igen meget om dialog. Vi skal videreformidle den kultur, vi gerne vil have i husene og på den måde sætte nogle overordnede rammer,” forklarer Janne Nielsen, der kun én gang har måttet afbryde samarbejdet med en frivillig. 

Mange af de frivillige, som arbejder for Ringkøbing/Skjern Kommune, er selv oppe i alderen. Når noget skal justeres i samarbejdet, handler det ofte om fysiske og psykiske funktionsnedsættelser hos den frivillige.

Derfor strækker Janne Nielsen og hendes team sig langt for at finde en ny plads til den frivillige og justerer gerne forventningerne til den frivilliges engagement: 

“Vi er nødt til at tage den svære samtale, hvis nogen falder ud. Det kan føles ubehageligt, men i sidste instans har vi også nogle kommunale kvalitetsstandarder, vi skal leve op til. Heldigvis oplever vi, at vi ofte finder en ny vinkel eller løsning, så den frivillige kan fortsætte bare i en ny konstellation.”