Dialog, teknik og taktik: Sådan knækker du koden til digital lobbyisme til årets folkemøde

Årets Folkemøde handler om at mestre hybriden mellem det fysiske og digitale. Her er en intro-guide til, hvad man som tilhører skal kunne for at mestre lobbyismen i den hybride virkelighed.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Årets Folkemøde handler om at kunne mestre hybriden. En hybrid mellem det traditionelle og det nye. Det fysiske og det digitale.

“Man skal kunne forstå, hvordan man får det optimale ud af hybriden. Du skal lære, hvordan du laver public affairs, interessevaretagelse og relationsskabelse på helt andre medier og i andre strukturer, end når du mødes fysisk på Folkemødet,” forklarer rådgiver i sociale og digitale medier Benjamin Rud Elberth og tilføjer:

“Folk er generelt ikke gode til at interessevaretage, når de tager til Folkemøde. Og i år bliver kun endnu sværere.”

Det kræver først og fremmest, at du anerkender, at du skal have en professionel tilgang.

“Det er den helt store nød at knække. Forestil dig, at en organisation møder op til Folkemødet, og så er det første gang, deres direktør deltager på en Facebook live. Det vil være nemt at gennemskue, og så vil de få mindre taletid end dem, som er trænet til det.”

Så lad os komme i gang med at se på sagerne. Her er tre punkter, du skal have styr på som digital deltager for at få din sag på dagsordenen.

Dialogen: Den digitale kop kaffe
En af de vigtigste punkter som lobbyist er naturligvis at netværke.

“En kop kaffe er ikke bare en kop kaffe. Der er meget teknik i, hvordan man drikker en kop kaffe, så man får det ønskede resultatet fra alle parter. Og der er lige så meget teknik i, hvordan man skaber relationer digitalt og på tværs af medier,” forklarer Benjamin Rud Elberth.

Og der er meget, man skal kunne på ny: mødet, salget, oplægget, oplevelsen.

“Du skal kunne mestre alt det bedste fra det fysiske og alt det bedste fra det digitale på tværs af medier. Du skal bruge alle de fordele, du har, i den hybrid du agerer i. En dygtig relationsopbygger forstår præcis, hvornår man sender en connect-anmodning på LinkedIn, hvornår man bruger de værktøjer, der er, og hvornår man bruger algoritmerne. Men hun kan også finde ud af at gribe telefonen eller sige: ’Skal vi lige mødes fysisk over en kop kaffe?’”

Man skal forstå, hvordan man kommunikerer på forskellige platforme og hvilke teknikker der er, forklarer Benjamin Rud Elberth.

“Når vi to gennemfører et telefoninterview, så ved jeg, at der er teknik i, jeg ikke må snakke for lang tid og skal tale præcist. Der er også teknik i et personligt møde, hvor jeg sørger for at give et håndtryk på det rigtige tidspunkt. Der er lige så meget teknik i en approach på de digitale medier, på et webinar, som når man er på et digitalt møde.”

Derudover er samtaleteknikken på digitale møder og webinarer meget anderledes end i det virkelige liv.

“Du skal have en helt anden fornemmelse af taleture, når du snakker med folk på en Teams-platform, på Zoom eller Facebook-live. Du kan ikke afbryde på et digitalt møde, som du kan i en fysisk samtale, og det virker meget uprofessionelt, hvis du bliver den, der sidder og råber, hæver armen hele tiden eller ikke tager hånden ned, når du har stillet et spørgsmål,” siger han og tilføjer: 

“Der er meget du kan gøre forkert på digitale møder.”

Taktikken: Sæt dagsordenen med din idé
Selv om du hverken er arrangør, debattør eller oplægsholder, kan du stadig sætte dagsordenen med din idé. Det handler bare om taktik.

“Som lobbyist eller civilsamfundsaktør skal du kunne teknikken i at vide, hvordan du påvirker på et digitalt møde. Man skal kunne gennemskue, hvordan man byder ind på det rigtige tidspunkt, der får en paneldeltager, politiker eller en ordstyrer til at tage dit emne op. Hvordan gør du dig relevant?” spørger den digitale rådgiver.

“Der er taktik i, hvordan man gør sig selv spilbar som tilhører. At du ved, hvordan du stiller spørgsmålet på det rigtige tidspunkt.”

Først og fremmest skal man have styr på eventets digitale setup: “Du skal kunne afkode, hvordan selve eventet er sat op. Hvis den er sat op med et fysisk event i et telt, hvor de sender live digitalt, vil arrangøren så have spørgsmål på mail, sms, Twitter eller er der mulighed for at chatte direkte til en politiker nede i kommentarfeltet?”

Dem, der lykkes med at bryde igennem, er dem, der lynhurtigt kan aflæse den optimale taktik til mødeformen.

“Hvis jeg kommer ind i et Zoommøde, og mit kamera er tvangs-muted af arrangøren, så kan jeg ikke bruge min baggrund til noget alligevel og skal til at sadle om.”

“Hvis jeg derimod kan tage ordet og stille spørgsmål, så har jeg nogle andre muligheder. Men så hjælper det ikke noget, hvis du har en mørk skærm, ikke kan tænde dit kamera eller ikke har styr på teknikken. Hvis du vil have gennemslagskraft som en lille civilsamfundsaktør, så har du sat kameraet ordentligt med belysning, har styr på mikrofon og du ved, hvad du skal byde ind med.”

Og det leder og videre til det sidste essentielle punkt: Teknikken.

Teknikken: Det professionelle udstyr
"Jeg har set lobbyister som, når de kommer ind i et digitalt møde med nogle politikere, råber et stort ‘hej’ med ekko ud over det hele, ikke ved, at de har muted sig selv eller har tekniske problemet, hvor resten af mødet skal lyttet til den forvirrede deltager. ‘Er du på? Nej jeg kan ikke få det til at virke’. Og så er lobbymødet altså røget.”

Derfor skal man som lobbyist have styr på teknikken.

“Der er en kæmpe forskel på at sidde i en kælder uden belysning og med dårligt kamera – op på dem, der er tip-top kreative og sidder med en flot baggrund."

Benjamin Rud Elberth refererer flere gange til udenlandske organisationer om, hvordan man laver professionelle webinarer og møder:

“Hvis man kigger på interessevaretagelse internationalt så er tendenserne, at du skal have dit eget tv-studie, så du kan gå direkte igennem til den pågældende tv-station, for du kører ikke ud i studiet længere. Du skal selv have et set up til online-møder og et rum til at optage podcast.”

“Du skal være top-professionel og have styr på teknikken. Du har ikke lyd- eller ekkoproblemer eller en mærkelig baggrund, der signalerer eller forstyrrer,” siger Benjamin Rud Elberth.

Elberth runder af med samme pointe, som han indledte interviewet med: Hverken dialog, taktik eller teknik er noget, man bare skal have på plads. Man skal anerkende, at det kræver professionalisme.

“Det er slet ikke banalt, men virkelig vigtigt.”

Forrige artikel Guide: Sådan øger du din organisations synlighed online med SEO Guide: Sådan øger du din organisations synlighed online med SEO Næste artikel Anbefalinger: Sådan får din organisation flere kvinder i bestyrelse og topledelse Anbefalinger: Sådan får din organisation flere kvinder i bestyrelse og topledelse
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.