5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige

GUIDE: Unge er meget motiverede for at lave frivilligt arbejde, især hvis foreningerne henvender sig direkte og opfordrer dem til det. Her får I gode råd til, hvordan I får nye, unge frivillige kræfter ind i foreningen.   

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Motivationen mangler ikke noget, men måske skal foreningerne blive bedre til selv at prikke unge på skulderen og spørge, om de kunne tænke sig at arbejde frivilligt. En ny undersøgelse om unge og frivillighed, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgav i juni viser, at næsten fire ud af ti unge i alderen 16-29 år deltager i frivilligt arbejde, og knap halvdelen af de unge, der ikke allerede arbejder frivilligt, siger, at de ville være interesserede i at arbejde frivilligt, hvis de blev opfordret.

“Vores tal viser, at de, der laver mest frivilligt arbejde, er unge og ældre, og det er nogle gange lidt af en aha-oplevelse for foreningerne, at så mange unge arbejder frivilligt,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen, som rådgiver foreninger og landsorganisationer om rekruttering af frivillige for Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA).

Han er medforfatter til bogen “Engagement behøver plads” – en slags inspirationsguide til mindre foreninger, som ønsker at engagere unge. Nedenfor giver han sine fem bedste råd til foreninger, som ønsker at rekruttere flere unge frivillige.

5 råd til rekruttering af unge frivillige

Råd 1: Nedsæt et rekrutteringsudvalg, som har ansvar for processen
Hvis I ønsker at rekruttere flere unge frivillige, er det en god idé at planlægge rekrutteringsprocessen, så I arbejder målrettet.

Det første, I med fordel kan gøre, er at nedsætte et rekrutteringsudvalg, som kan lave en strategi og en målsætning for, hvad de gerne vil opnå med rekrutteringsprocessen. Medlemmerne af udvalget bør blandt andet stille sig selv og hinanden følgende spørgsmål:

  • Hvad vil vi gerne opnå ved at rekruttere unge frivillige?
  • Hvor mange unge frivillige skal vi bruge? Er det 5 eller 100 – og hvad er realistisk?
  • Hvilken type unge frivillige ønsker vi at rekruttere?
  • Hvordan får vi bedst fat på den type af unge frivillige, som vi leder efter?

Råd 2: Afgræns, hvilke unge I ønsker at rekruttere
Inden selve rekrutteringsprocessen kan gå i gang, er det en stor fordel at rekrutteringsudvalget er blevet enig om, hvilke typer af unge de ønsker at rekruttere.

“Jo mere konkret man kan blive i forestillingen om målgruppen af unge, man henvender sig til,  jo lettere bliver det efterfølgende at rekruttere,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen.

I processen med at afklare, hvilke typer unge I ønsker at rekruttere, kan I med fordel overveje:

  • Hvilke kompetencer ønsker vi, at de unge frivillige skal have? Det kan både være i form af erfaring eller i form af personlighedstræk. Hvis man for eksempel ønsker at rekruttere unge frivillige til at være mentorer, kan det være, man skal lede efter unge, som er åbne og udadvendte, eller det kan være, man leder efter unge med projektleder- eller SoMe-kompetencer. 
  • Hvilke rammer i foreningen skal de unge frivillige kunne passe ind i? Hvor mange timers frivilligt arbejde om ugen kræver arbejdsopgaven eksempelvis? Er der faste dage eller tidspunkter, hvor de unge skal kunne deltage? Og hvilke konkrete arbejdsopgaver skal den unge løse?

For at blive skarpere på, hvilke unge frivillige foreningen ønsker at rekruttere, foreslår Torsten Højmark Blunck Hansen, at rekrutteringsudvalget laver en personaøvelse, hvor udvalgsmedlemmerne forsøger at forestille sig en fiktiv ung med navn, alder, uddannelse, familieforhold, medievaner, personlighedstræk og kompetencer.

Tips til, hvordan øvelsen kan gennemføres i praksis findes i kapitlet “Kommunikation i ungehøjde” i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes bog “Engagement behøver plads”, som kan downloades gratis.

Råd 3: Brug jeres netværk til at opsøge de unge
Nu ved rekrutteringsudvalget, hvilke typer unge de skal lede efter, men hvordan finder de så frem til de unge i målgruppen? Ifølge Torsten Højmark Blunck Hansen findes der helt overordnet to metoder, når man rekrutterer frivillige:

  1. De frivillige henvender sig selv til foreningen 
    Det kan for eksempel være, fordi de unge har læst om foreningen på sociale medier, eller fordi de har hørt et oplæg afholdt af en af foreningens medlemmer, og så kommer de unge selv hen og viser interesse for at blive frivillig.
    “En norsk undersøgelser viser, at frivillige, der selv henvender sig, lægger flere timer og er mere motiverede,” fortæller Torsten Højmark Blunck Hansen.
  2. Foreningen opsøger aktivt de frivillige 
    Nye tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde tyder imidlertid på, at det også kan være en rigtig god idé for foreningerne selv at opsøge de unge direkte for at opfordre dem til at blive frivillige. Hele 43 procent af de unge, som ikke udfører frivilligt arbejde, svarer således, at de gerne ville engagere sig, hvis de blev opfordret til det.

Hvis foreningen vælger selv at opsøge de unge, så findes der en række forskellige måder, foreningen kan henvende sig til de unge på. Det kan for eksempel være via jobopslag eller arrangementer på skoler, cafeer eller fora på sociale medier, hvor de unge i målgruppen færdes (du kan læse mere om rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner i en udførlig guide, som Center for Frivilligt Socialt Arbejdes har lavet).

Torsten Højmark Blunck Hansen anbefaler desuden, at man aktiverer sit netværk, når man vil nå ud til de unge.

“Man skal tænke: 'Er der nogen i mit netværk, som kan opfordre nogen i deres netværk'. For hvis jeg for eksempel har et netværk på 500 mennesker og ganger det med de næste 500, som hver af mine bekendte har i deres netværk, så når jeg meget langt ud,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen.

Her er det igen en fordel, at rekrutteringsudvalget har fået lavet en grundig analyse og beskrivelse af, hvilke typer af unge frivillige de ønsker at få fat på.

“For når man så ringer til en bekendt, kan man fortælle om den profil, man søger og spørge: 'Kender du ikke nogen, der kunne være fede til det?'. Hvis man for eksempel søger en, der er god til mennesker, så vil det også virke bedre, når man ringer op til den unge at kunne sige: 'Jeg har fået dig anbefalet, fordi du er udadvendt og god til at arbejde med mennesker. Derfor henvender jeg mig til dig'."

Råd 4: Lav en grundig forventningsafstemning
Når I har fået kontakt til en ung, som overvejer at blive frivillig i foreningen, er det vigtigt, at I får budt velkommen på en god måde.

“Det er vigtigt, at de unge får et godt, men også et realistisk indtryk af, hvad foreningen er, og hvordan tingene bliver gjort i foreningen,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen.  

“Det er en god idé at forventningsafstemme ved at spørge ind til, hvad de unge håber at få ud af deres frivillige indsats. Så finder man måske frem til, at de unge vil noget noget helt andet end det, man umiddelbart havde forestillet sig. I det tilfælde må man enten finde ud af, om der måske er andre arbejdsopgaver, som vil passe godt til den unge eller finde frem til, at den unge måske skal noget helt andet med sit frivillige engagement,” siger Torsten Højmark Blunck Hansen og fortæller, at forventningsafstemningen er enormt vigtig, fordi folk ellers typisk falder fra sidenhen, fordi realiteterne viser sig ikke at passe til deres forventninger:

“De kan for eksempel have en oplevelse af, at de troede, at de skulle arbejde med mennesker, men i stedet bliver de sat til at lave regnskab, eller måske troede de, at de skulle arbejde to timer om ugen og bliver mødt med en forventning om, at de kan være der 20 timer om ugen.”

5. Evaluer – og lær af jeres fejl
Når I er færdige med rekrutteringsforløbet, er det vigtigt at evaluere forløbet, så I kan lære af, hvad der gik godt og mindre godt – og blive endnu bedre til at rekruttere unge næste gang.

Som en del af evalueringen, kan rekrutteringsudvalget blandt andet stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Nåede vi vores mål, eller nåede vi det ikke? (både når det gælder antallet af frivillige, vi ønskede at rekruttere, og de kompetencer, vi håbede, at de havde.)
  • Hvad gjorde, at vi lykkedes, eller at vi ikke lykkedes med at nå målet? Ved vi, hvorfor det ikke lykkedes, eller skal vi for eksempel ringe til skolelederen på den skole, vi var ude på og spørge, hvorfor han/hun tror, at der ikke var nogen, der reagerede. Det kan måske skyldes noget lavpraktisk, som at rengøringspersonalet har fjernet opslagene, og så kan det være, at det er bedre at prøve at gå derop igen i stedet for at konkludere, at opslag på skoler ikke virker.
  • Var det de rigtige steder, vi forsøgte at opsøge de unge? Var det de rigtige kommunikationsfora, vi brugte? Eller kunne vi med fordel have henvendt os på en anden måde?
  • Hvad vil vi gerne fortsætte med at gøre i fremtiden, og hvad skal vi gøre mindre af i fremtiden? Her kan det også være en god idé at spørge nogle af de frivillige, man har rekrutteret, eller nogle af dem, det ikke lykkedes at rekruttere om deres syn på rekrutteringsforløbet.
  • Hvordan er rekrutteringsprocessen forløbet internt i foreningen, og er der noget, vi skal justere i fremtiden?

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i august 2018 udgivet bogen “Engagement behøver plads”, som er en ny udgivelse med viden, inspiration og værktøjer til at engagere unge i frivilligt arbejde. Bogen er gratis og kan downloades her.

Forrige artikel Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde Næste artikel Sådan får I Facebook til at like jer Sådan får I Facebook til at like jer
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.