TryghedsGruppen genvælger formand og bestyrelse

Ida Sofie Jensen fortsætter som bestyrelsesformand for TryghedsGruppen. Tre øvrige bestyrelsesmedlemmer er også genvalgt.

Ida Sofie Jensen
Ida Sofie Jensen (66) Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen, adm. direktør, Dansk Lægemiddel Information, bestyrelsesmedlem Danmarks Statistik

TryghedsGruppens repræsentantskab har genvalgt Ida Sofie Jensen som bestyrelsesformand.

Det skriver TryghedsGruppen i en pressemeddelelse.

Samtidig er Jørn Rise Andersen, Claus Wistoft og Jens Otto Størup alle genvalgt til bestyrelsen. Dermed fortsætter bestyrelsen uændret.

"Repræsentantskabet bakker op om den retning, som bestyrelsen har sat for TryghedsGruppens arbejde. Vi skal være en god langsigtet ejer af Tryg, skabe tryghed for alle i Danmark og have en stærk relation til vores medlemmer. Det er der bred opbakning til i repræsentantskabet, og det vil vi fortsætte med at arbejde hårdt for,” siger Ida Sofie Jensen i pressemeddelelsen.

Ida Sofie Jensen har været bestyrelsesformand for TryghedsGruppen siden 2019. Før det har hun gennem fem år været næstformand. Ida Sofie Jensen er desuden koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen.

Bestyrelsen består udover de genvalgte af Magnus Skovrind Pedersen (næstformand), Henrik Horup, Karen Bladt og Torben Jensen. Medlemmerne vælges for to år ad gangen.
 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal