Diabetesforeningens nye formand siger farvel

På grund af sygdom stopper Torsten Lauritzen nu som formand for Diabetesforeningen.

Torsten Lauritzen
Torsten Lauritzen (73) Professor em., dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, medlem, Advisory Board Sankt Lukas Stiftelsen.

Torsten Lauritzen blev valgt som ny formand hos Diabetesforeningen i maj, men nu bliver han nødt til at træde tilbage på grund af problemer med helbredet. Beslutningen kommer efter en længere sygemelding hen over sommeren. 

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Diabetesforeningens næstformænd, Thomas Elgaard Larsen og Jørgen Andersen, skriver i en fælles udtalelse: 

"Det er med beklagelse, at hovedbestyrelsen har modtaget besked fra Torsten Lauritzen om, at han fratræder posten som formand for Diabetesforeningen (...). Vi har stor respekt for Torstens beslutning, og vi ønsker ham fortsat rigtig god bedring samt de bedste ønsker for fremtiden." 

Hovedbestyrelsen i Diabetesforeningen holder et ekstraordinært møde 26. august, hvor de skal diskutere deres næste træk. 

Altinget har tidligere skrevet om ansættelsen her og sygemeldingen her

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal