Ny formand vil gøre Fonden for Sociale Investeringer til en uomgængelig samarbejdspartner

Fonden for Sociale Investeringer har fået ny bestyrelse med profiler fra både det offentlige og det private erhvervsliv. Ny bestyrelsesformand er koncernchef for Oxford Gruppen, Kim Møller.

Kim Hannemann Møller
Kim Hannemann Møller (1956-2023) Koncernchef, Oxford Group, formand, Fonden for Sociale Investeringer, formand, Teknologirådet
Thit Aaris-Høeg
Thit Aaris-Høeg (52) Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Kim Møller skal stå i spidsen for bestyrelsen for Fonden for Sociale Investeringer. Det sker i forbindelse med at en ny bestyrelse er blevet taget i ed. Det skriver fonden i en pressemeddelelse. 

”Vi er stolte af at kunne præsentere en ny bestyrelse med så kompetente folk. Deres kompetencer og de forskellige sektorer, de repræsenterer, er et stærkt grundlag for det arbejde, vi udfører i Fonden for Sociale Investeringer for at bidrage til løsning af vigtige samfundsudfordringer, samtidig med at vi giver et socialt og menneskeligt løft til de mennesker, der er det endelige mål for vores indsatser," siger direktør for fonden, Thit Aaris-Høeg. 

Bestyrelsens nye formand, Kim Møller, er nuværende koncernchef for analysevirksomheden Oxford Group. Han ser frem til det nye arbejde med sociale investeringer. 

"Det særlige ved sociale investeringer er, at de giver både menneskelige og økonomiske gevinster. Jeg ser meget frem til sammen med den øvrige bestyrelse at bidrage til udviklingen af Fonden for Sociale Investeringer, så det bliver en stærk og uomgængelig samarbejdspartner, især for kommunerne, om at løse nogle af det moderne velfærdssamfunds største udfordringer," siger Kim Møller. 

Fonden for Sociale Investeringer arbejder inden for alle velfærdsområder både med sociale investeringer og som såkaldt anden aktør for de kommunale jobcentre. Det er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål om at hjælpe udsatte målgrupper i Danmark. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal