Mads Krogsgaard Thomsen bliver ny direktør i Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden får ny direktør - ny mand i stolen er Mads Krogsgaard Thomsen.

Mads Krogsgaard Thomsen
Mads Krogsgaard Thomsen (63) Adm. direktør, Novo Nordisk Fonden, adj. professor. Københavns Universitet
Birgitte Dissing Nauntofte
Birgitte Dissing Nauntofte (66) Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet, professor

1. marts tiltræder Mads Krogsgaard Thomsen stillingen som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Krogsgaard Thomsen kommer fra en stilling som koncerndirektør for Forskning og Udvikling i Novo Nordisk A/S og afløser Birgitte Nauntofte, der har siddet som direktør i fonden siden 2009.

"Jeg har fulgt Novo Nordisk Fondens fantastiske udvikling på tæt hold i mange år, og det er med en blanding af ydmyghed og entusiasme, at jeg overtager ansvaret efter Birgitte," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Direktørskiftet har været længe undervejs. Således blev de første forberedelser til skiftet indledt i begyndelsen af 2020, hvor Lars Rebien Sørensen og Birgitte Nauntofte aftalte, at tiden var ved at være inde til et skifte på direktørposten.

Mads Krogsgaard Thomsen kom til Novo Nordisk for tredive år siden, hvor han ledte først væksthormon- og siden diabetesforskningen.

Han blev forskningsdirektør i 1995 og koncerndirektør med ansvar for Forskning og Udvikling i 2000.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal