Verdens største velgørenhedsorganisation kigger bekymret mod Danmark

INTERVIEW: Gates Foundations europæiske direktør kalder det ”bekymrende”, at Danmark skærer i sin udviklingsbistand. Velgørenheds-mastodonten frygter, at flere lande vil følge det danske eksempel.

LONDON – Microsoft-ejeren Bill Gates’ velgørenhedsorganisation, Gates Foundation, kigger i disse dage mod Christiansborg med bekymring.

Organisationen, som årligt donerer cirka 25 milliarder kroner til internationale udviklingsprojekter, regner normalvist Danmark som en vigtig international partner. Det forhold sætter V-regeringens udviklingspolitik imidlertid spørgsmålstegn ved, fortæller organisationens europæiske direktør, Anja Langenbucher, til Altinget.

Fra sit kontor i London har hun nemlig noteret sig, hvordan den danske regering i 2016 sænkede udviklingsbistanden med knapt tre milliarder kroner. Selvom Danmark stadig opfylder FN’s mål om at give 0,7 procent af landets BNI til udviklingsbistand, bekymrer tilbagegangen Anja Langenbucher og Gates Foundation.

Login