Ungdommens Røde Kors får ny direktør

NAVNE: Thomas Prehn tiltræder som ny direktør for Ungdommens Røde Kors. Han overtager posten efter Anders Folmer Buhelt, der stopper i organisationen efter syv år.

Fra 1. april skal 44-årige Thomas Prehn stå i spidsen for arbejdet i Danmarks største humanitære ungdomsorganisation som ny direktør for Ungdommens Røde Kors.

Det skriver Ungdommens Røde Kors i en pressemeddelelse.

Fremover skal Thomas Prehn i samarbejde med den 24-årige landsformand Troels Boldt Rømer udvikle og lede organisationen, der til dagligt engagerer flere end 20.000 børn og unge i frivilligt arbejde både i Danmark og i udlandet. 

Login