Ugens civile enmandshær: "Ingen skal dø alene"

Når ældre mennesker ikke gribes af systemet, så træder Randers Aflastnings- og Vågetjeneste til.

Nogle ældre mennesker ender deres liv alene. Det er i de tilfælde, at Randers Aflastnings- og Vågetjeneste tropper op. Annelise Andersen, kasserer i Randers Aflastnings- og Vågetjeneste, fortæller om den frivillige forening.

"For at hjælpe pårørende og støtte syge og ensomme ældre. Vi har delt vores ydelse op i to forskellige foreninger. Vi har Aflastningstjenesten, hvor vi går hjem og sidder med borgeren, som har en pårørende, der trænger til aflastning. Det muliggør, at de pårørende kan få nogle fri-eftermiddage. Der bliver eksempelvis stadigt flere og flere demente i samfundet, hvilket skaber et behov for aflastning. Pårørende til de demente er nemlig ofte bundet til hjemmet 24/7 med den demente, hvorfor det er vigtigt for dem. Derudover har vi Vågetjenesten, hvor vi sidder med folk, når de er døende. Begge dele er utroligt vigtige. Sommetider sidder vi også med den døende, så familien kan komme hjem og få sovet lidt. Vi prøver, at få det til at passe med, at vi er tilstede de sidste to-tre nætter i den døendes liv."

{{factbox:98966:C}}

Login