Ugens civile enmandshær: En global forening bygget på spansk blod og stærke frivillige kræfter

Knabstrupperforeningen for Danmark har tråde helt tilbage til Napoleonskrigene. Foreningen er i dag et et globalt moderforbund drevet af stærke frivillige kræfter.

Under Napoleonskrigene, der hærgede Europa i starten af 1800-tallet, kom der spanske hjælpetropper til Sjælland. I den forbindelse stødte slagter Flæbe fra Holbæk på en spansk adjundant, som han endte med at købe en hoppe af. Denne hoppe var en såkaldt sobel-fuks – et prægtigt, metalglinsende eksemplar med hvid man og hale samt små hvide pletter spredt udover den imponerende krop. Da ejeren af Knabstrup Gods Christian Ditlev Lun senere fik øje på den usædvanlige hoppe tøvede han ikke et øjeblik, han købte straks hoppen og indsatte den i sin hesteavl. Dermed var hesteracen 'Knabstrupperen' skabt. Hesten udgør fundamentet for denne uges civile enmandshær: Knabstrupperforeningen for Danmark.  

Ena Sparre, næstformand for Knabstrupperforening for Danmark, tager os i hånden og fortæller, hvordan den historiske organisation er endt som et globalt anerkendt fænomen. 

{{factbox:98912:C}}

Login