Sluk tørsten med god samvittighed: Civilsamfundet får sin egen øl

SKÅL: Ingerfair har sammen med bryggeriet People Like Us udviklet en øl, der skal hylde frivilligt arbejde. Overskuddet skal bruges på at finansiere endnu mere frivilligt arbejde samt udvide bryggeriets beskæftigelsesindsats for folk med diagnoser.

Tak er som bekendt kun et fattigt ord, men fremover bliver det lidt nemmere for store organisationer at anerkende frivilligt arbejde og sige tak.

For til november lancerer Ingerfair sammen med bryggeriet People Like Us en frivilligbajer.

Tanken med øllen er, at organisationer, der bruger frivillige, med øllen nu kan gøre endnu mere ud af at sige tak for det arbejde, som de frivillige udfører. Og så er det tanken, at øllen skal fungere som en samtalestarter. Ikke kun som ekstra smørelse til stemmebåndet og noget, der hjælper tungen på gled, men som en slags trofæ, der kan bruges af de frivillige til at fortælle om deres engagement.

Login