Skatteministeriet: Nye beregninger af fondes samfundsbetydning er ikke retvisende

TALKAMP: PwC følger ikke de gængse regneprincipper, når de kommer frem til, at fondenes uddelinger batter dobbelt så meget som hidtil antaget i samfundsøkonomien, lyder det fra Skatteministeriet.

PwC giver ikke et retvisende billede af virkeligheden, når revisionsfirmaet regner sig frem til, at fonde har større betydning for samfundsøkonomien end hidtil antaget.

Sådan lyder det i en skriftlig kommentar fra Skatteministeriet til de nye beregninger, der viser, at 41 øre af hver uddelt fondskrone ender i stats- og kommunekasser. Det er dobbelt så meget som hidtil antaget.

”PwC’s beregninger følger ikke de almindelige regneprincipper i centraladministrationen. Derfor giver de heller ikke et retvisende billede af virkningen på de offentlige finanser. Skatteministeriet anvender de verificerede og anerkendte regnemetoder, som bruges på tværs af staten,” lyder det i kommentaren.

Login