Professor: Frie Grønne lægger op til en værdifuld debat om civilsamfundet

REALITETSTJEK: Det er ikke alt i Frie Grønnes civilsamfundsudspil, der kan holde til at blive tryktestet af virkeligheden, vurderer professor Anker Brink Lund fra CBS. Men han roser partiet for at rejse en meget tiltrængt debat om civilsamfundets betydning. 

Et velment udspil på rette tid. Sådan karakteriserer professor Anker Brink Lund det civilsamfundsudspil, som partiet Frie Grønne lancerede i sidste uge.

”Man har i årevis forsømt at vedligeholde rammebetingelserne for at have et civilsamfund og for derigennem at løfte de opgaver, der hverken hører til stat eller marked. Forslaget her kan give anledning til en nyttig debat om civilsamfundet. Derfor er det værdifuldt,” siger Anker Brink Lund.

Professoren fra Center for Civilsamfundsstudier ved CBS har indvilget i at give udspillet et forskningsbaseret realitetstjek, som han kalder det, men minder om, at der er tale om et politisk udspil, som kalder på politiske reaktioner.

Login