Ny undersøgelse skal kortlægge arbejdsmiljøet i frivilligsektoren

BEVILLING: Ingerfair har fået en halv million til at undersøge arbejdsmiljøet i ngo-sektoren. Vi skal have et overblik over, hvor slemt det står til, siger chefkonsulent.

Med en halv million i ryggen fra Foreningen Velliv skal Ingerfair kortlægge, hvordan det står til med arbejdsmiljøet for ansatte i frivilligorganisationerne.

"Der er brug for at se bredt på, hvordan det står til i sektoren, og hvad der kan gøres for at skabe nogle bedre rammer," siger Marie Baad Holdt, der er chefkonsulent i Ingerfair.

Undersøgelsen er en reaktion på de mange sager om dårligt arbejdsmiljø, som har præget sektoren de senere år. Generalsekretær Steen Andersen Ledsager forlod Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade efter massiv kritik af sin ledelsesstil i foråret 2018. I december fyrede bestyrelsen i Red Barnet daværende general Jonas Keiding Lindholm, fordi han ifølge bestyrelsen havde en "hård og personlig" ledelsesstil.

Login