Undersøgelse: Danske ngo'er sakker bagud digitalt

BUNDSKRABER: Danske hjælpeorganisationer lander på en digital sidsteplads i sammenligning med de finske, norske og svenske, viser en ny undersøgelse. Folkekirkens Nødhjælp bliver dog rost for sit online læringslaboratorium.

Fodslæbende frem for frontløbere. Dét billede tegner en ny nordisk undersøgelse af en håndfuld af de største danske ngo'ers digitale adfærd.

For eksempel giver en del velgørende organisationer kun sjældne opdateringer om deres arbejde – og typisk i form af et fysisk magasin – frem for løbende at orientere om deres indsatser og mærkesager.

”Vi kan generelt se, at ngo'erne ikke er lige så langt fremme i deres digitale udvikling som andre brancher. Og især ikke de danske, der ligger lavest på vores indeks for digital modenhed,” siger Søren Schou, der er talsmand for Corporate Citizenship hos konsulenthuset Accenture, som står bag undersøgelsen.

Login