Nordic Safe Cities hædrer seks unge sociale pionerer: “Jeg bliver ved til min sidste dag på jorden”

Seks nordiske unge er blevet tildelt Nordic Safe Cities‘ første Pioneer Prize for deres forbilledlige kamp mod polarisering, racisme og social eksklusion. De unge håber, at prisoverrækkelsen kan skabe større opmærksomhed om de sager, de kæmper for.

"Jeg er stolt af prisen, men jeg håber i virkeligheden først og fremmest, at den kan tjene som eksempel til andre unge,” siger 23-årige Nooh Dib, som er mentor for unge i Malmös udsatte boligområder.

Der er ingen tvivl om, at de nyslåede modtagere af Nordic Safe Cities’ Pioneer Prize er stolte over den hæder, de er blevet tildelt. For anerkendelsen af deres arbejde betyder noget for dem, men måske ikke på den måde, man skulle tro.

For de seks modtagere, Nagin Ravand fra Danmark, Nooh Dib fra Sverige, Seqininnquag Poulsen fra Grønland og trekløveret Anna Sonde, Valgerður Reynisdottír og Kristín Reynisdottir fra Island, er alle enige om, at det ikke er den individuelle hæder, der fylder mest. Det er det gode eksempel.

Login