Kommunale støttemidler til foreninger går til bankgebyrer

TILSKUD: Mange foreninger må bruge store dele af de midler, som kommunen bevilliger, på at betale bankgebyrer. Lokalt skaber det ærgrelse, at pengene ikke kan komme medlemmerne til gode, og det får nogle til at overveje ”cigarkasseøkonomi”.

Landets kommuner tildeler en lang række foreninger tilskud til sociale initiativer og idrætsaktiviteter. Men en stor bid af de foreningers midler ender i mange tilfælde med at gå direkte videre til bankerne.

Både Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) og Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) får henvendelser fra foreninger, der må bruge store dele af deres tilskud på at betale for at have selvsamme penge stående i banken.

”Vi hører jævnligt om foreninger, der oplever, at bankgebyret for at have en lovpligtig foreningskonto spiser over halvdelen af, hvad en lille forening får i for eksempel §18-midler af kommunen,” siger Laura Auken, centerchef hos CFSA.

Login