Sådan endte slaget om tipsmillioner: Flertal i DUF-ledelsen vandt i lotto

STATUS: Størstedelen af organisationerne i ledelsen af Dansk Ungdoms Fællesråd har fået mere i støtte som følge af nye tilskudsregler. Det tyder på, at man har lavet et system for egen vindings skyld, lyder kritikken. DUF's formand kalder opgørelsen manipulation med tal.

En ny model for fordeling af tipsmidler har været særligt økonomisk fordelagtig for de organisationer, der udgør en stor del af ledelsen af Dansk Ungdoms Fællesråd.

12 ud af de 16 organisationer i ledelsen af DUF – også kaldet styrelsen – har fået en højere stigning i tipsstøtten end den gennemsnitlige modtager af DUF's støttekroner. Det viser en gennemgang af støtten foretaget af Altinget.

Det hævede tilskud er udløst af de ændringer i DUF's tilskudsmodel, som samtlige medlemmer af DUF's ledelse – med undtagelse af Ungdommens Røde Kors – stemte igennem efter en ophedet debat i starten af 2016. 

Login