Innovationsfonden opretter ordning for whistleblowere

ÅBENHED: Innovationsfonden etablerer en whistleblowerordning, hvor anonyme indberetninger ryger direkte til Kammeradvokaten. Vi vil ikke kunne leve med dårlige sager, siger fondens direktør, Peter Høngaard.

Ansatte og andre personer med tilknytning til Innovationsfonden vil fremover anonymt kunne indberette mistanke om ulovligheder, alvorlige uregelmæssigheder eller uetisk adfærd gennem en ny whistleblowerordning.

“Vi vil gerne være sikre på, at der ikke foregår noget snavs, og at der ikke skal være nogen barriere for, at folk advarer os,” fortæller direktør Peter Høngaard.

Som eksempler på indberetninger peger fonden på mistanker om svindel med fondens økonomiske midler, korruption, bestikkelse, sexchikane eller andet upassende eller uetisk adfærd, der strider mod fondens interne regler.

Login