Højskoleformand bliver ny frontfigur for Ungdomsøen

NAVNENYT: Det bliver Folkehøjskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, der skal stå i spidsen for den nye organisation bag Ungdomsøen.

Når spejderbevægelsen i august slår dørene op til den 120 millioner dyre demokratisatsning Ungdomsøen, bliver det med Folkehøjskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, som ny leder af organisationen bag Ungdomsøen.

Her skal den nuværende højskoleformand og forstander på Ubberup Højskole stå i spidsen for den fond, der skal organisere, udvikle og stå for driften af Ungdomsøen i fremtiden.

Lisbeth Trinskjær glæder sig til opgaven og til at se øen spire.

Login