Arbejdsgruppe: Ny strategi skal skabe ro om økonomien i den frivillige sociale sektor

Civilsamfundets potentiale kan forløses endnu bedre i fremtiden, lyder det i forslaget til en ny civilsamfundsstrategi. Arbejdsgruppen efterspørger tættere samarbejde med det offentlige, øget transparens i uddelingen af midler og en mere langsigtet økonomisk støttemodel.

Samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige skal styrkes på både lokalt og nationalt plan, og der skal være mere transparens og et længere sigte i uddelingen af midler til den frivillige sociale sektor. 

Sådan lyder nogle af nøgleanbefalingerne til den nye civilsamfundsstrategi, som netop er blevet overleveret til socialminister Astrid Krag (S) og Folketingets socialordførere.

Bag strategien står en politisk nedsat arbejdsgruppe bestående af fem civilsamfundsorganisationer, som i mere end et halvt år har indsamlet og analyseret viden om den offentlige støtte til det frivillige sociale område. 

Login