Glæde hos velgørende foreninger: Slut med kommunal konkurrence på genbrug

BRUGT: En ny aftale på affaldsområdet løser en årelang strid mellem kommuner og velgørende foreninger. Fremover får foreningerne førsteret til at sælge de ting, der ender på de kommunale genbrugspladser. 

”Kommunerne stjæler vores forretningside og udsætter os for unfair konkurrence”. Sådan har det lydt i årevis fra velgørende foreninger, som finansierer en del af deres sociale arbejde med indtægter fra genbrugsbutikker.

Men en ny aftale på affaldsområdet gør nu op med det, der er blevet kaldt kommunalt opgavetyveri.

En række kommuner driver deres egne genbrugsbutikker i konkurrence med foreningernes. Men ifølge den nye aftale skal kommunerne fremover stille de genstande, der havner på de kommunale genbrugspladser, til rådighed for private – herunder frivillige organisationer. Og kun hvis organisationerne takker nej, må kommunerne sælge de brugte sager i deres egne butikker.

Login