Frivillige strømmer til Røde Kors: 10.000 vil hjælpe folk, der ikke kan gå ud

HÅNDSRÆKNING: Ingen skal stå alene i denne svære tid, lyder det fra Røde Kors. På bare seks dage har flere end 10.000 danskere meldt sig til organisationens hjælpenetværk.

På bare seks dage havde 10.000 danskere onsdag morgen meldt sig under Røde Kors’ faner til at hjælpe de medborgere, som er nødt til at blive indendørs.

De frivillige kan hjælpe med alt fra at lufte hunden til at købe ind eller hente medicin på apoteket. Alene i Region Hovedstaden har flere end 5.000 frivillige meldt sig. Og opbakningen glæder Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl.

”Det er fantastisk, at så mange har meldt sig som frivillige – og desværre må vi også forvente, at der bliver brug for mange frivillige, i takt med at flere bliver syge, og udsatte medborgere bliver opmærksom på muligheden for at få hjælp,” siger han i en pressemeddelelse. 

Login