Fonde: Godt at lovforslag er sat i bero

BESKATNING: Lovforslaget om at beskatte fonde hårdere er foreløbig strandet. Det giver anledning til forsigtig optimisme i flere af de store fonde, der ventes at blive ramt af skærpede regler.

At Folketingets lovbehandling af regeringens fondsindgreb er sat i bero, bliver taget godt imod i flere af de store danske fonde, der står til at blive ramt af den ventede stramning af skattereglerne på området.

"Det er positivt, at loven er sat i bero," siger kommunikationschefen for Veluxfondene, Charlotte Korsager Winther, til Altinget.

Sammen med en lang række af større danske fonde har Veluxfondene kritiseret, at indgrebet mod fondene efter deres opfattelse var i gang med at blive hastet igennem. Derfor er det også godt, at der nu er bedre tid til at gøre tingene ordentligt, mener hun.

Login