Folket har fået færten af egen magt

INTERVIEW: Der bliver hvert år flyttet rundt på milliarder i kundeejede virksomheder inden for alt fra pension til realkredit og forsikring. Flere kampvalg rundt omkring peger på, at medlemmerne er begyndt at kræve deres stemme tilbage, mener stifteren af Demokratisk Erhvervsnetværk.

Fem milliarder kroner. Fem procent af den samlede portefølje. Det er, hvad pensionskassen for magistre og psykologer, MP Pension, sidste år besluttede at allokere til grønne investeringer. Et ønske, der blev stemt igennem af en enig bestyrelse på pensionskassens generalforsamling.

“Det var en skelsættende beslutning. Fem milliarder til indsatser, der bidrager til at løse den globale klimaudfordring, det er en væsentlig sum penge,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

Han sidder i bestyrelsen hos MP Pension og var efter lange diskussioner om sorte og grønne investeringer med til at stemme pensionskassens klimaportefølje igennem i foråret.

Login