Et overflødighedshorn af frivillige, rift om indsamlingskagen og en civil røffel til Hella Joof

UGEREVY: Fondenes skattebetaling, landsindsamlinger og konkurrencen om de frivilliges gunst er tre af temaerne i denne uges kalorietunge civile overblik, hvor vi også skal nå at uddele en civil røffel. 

Kaffekop i venstre hånd. Kagegaffel i højre. Så er du klar til dette sønderjyske kagebord af en ugerevy. Men husk: Du er selv ansvarlig for din livvidde, for der er masser af kalorier i det civile overblik i denne uge.

På menuen står et overflødighedshorn af frivillige samt en af de indsamlingskager, som er blevet mere og mere eftertragtede de senere år. Vi skal også hilse på en fond, som har givet et flot bidrag til kagekassen. Og så ville vi egentlig have gemt en giffel til Hella Joof, men den blev hapset af en tidligere ansat i Socialstyrelsen, så Hella må nøjes med en røffel.

Og lad os så få skåret for. Og vi starter med den humanitære indsamlingskage, som er blevet noget vanskeligere at skære for i de senere år. Bare i 2015 var det nok at skære den ud i syv stykker, men i 2017 skulle den deles mellem 12. Og kagen er ikke blevet større i mellemtiden. Det er bare skiverne, der bliver tyndere.

Login