Casestudie: Alliancer er bøvlede, men hele besværet værd

LÆRING: Der skal slibes kanter og høvles knaster af, når organisationer går sammen om at løse komplekse problemer. Alligevel er Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår enige om, at det har båret frugt at gå sammen i en alliance for at bekæmpe mobning i folkeskolen. 

Når 30 skoler til april går til kamp mod mobning, er der ikke overladt noget til tilfældighederne. Indsatsen er resultatet af mere end tre års arbejde fra tre af Danmarks førende børneorganisationer og testet af i pilotprojekter på først én, derefter tre skoler.

Programmet Skolestyrken er skabt i en alliance bestående af Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår. Og det er blevet større, mere ambitiøst og mere kvalificeret end noget, nogen af de tre organisationer ville have kunnet skabe på egen hånd, lyder det fra Helle Østergaard, direktør for Mary Fonden.  

"Ved at sætte medarbejdere fra tre organisationer med højt fagligt niveau sammen har vi løftet den faglige kvalitet. Der er blevet gået nogle ekstra omgange. Og det gør, at vi står med et godt og meget gennemarbejdet program, som ville have været for tungt for en organisation at løfte alene," siger Helle Østergaard.

Login