Brobyggerne får ny sekretariatsleder
Foreningen Brobyggerne har fået vokseværk og har nu ansat Pernille Tind Simmons i rollen som ny sekretariatsleder.
Onsdag 2. marts tiltrådte Pernille Tind Simmons stillingen som sekretariatsleder hos foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe.
Det skriver foreningen på Facebook.
Pernille Tind Simmons kommer fra en stilling som seniorrådgiver og programleder hos Danske Handicaporganisationer, hvor hun har været siden 2020. I sin nye stilling får hun blandt andet ansvar for at igangsætte nye projekter, administration og personaleledelse.