Her er Frivilligrådets anbefalinger til regeringens frivillig-udspil

FRIVILLIGHED: Dagpengemodtagere skal ikke begrænses i deres frivillige arbejde, så længe de står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Frivilligrådet. S er klar til at hæve timegrænsen, mens regeringen stadig holder kortene tæt ind til kroppen.

Ledige skal have langt videre rammer for at lave frivilligt arbejde. Sådan lyder det helt centrale budskab i Frivilligrådets fem anbefalinger til regeringens kommende udspil på området.

“Folk skal have lov til at lave alt det frivillige arbejde, de overhovedet kan,” siger formand Vibe Klarup.

Særligt den såkaldte timegrænse er en torn i øjet på Frivilligrådet. I en forsøgsperiode på to år har dagpengemodtagere og efterlønnere kunnet udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i deres ydelse. Men ordningen udløber 20. marts, og derfor vil grænsen på fire timer atter træde i kraft.

Login