VK-udspil: Så sænker vi skatten

Fra 1. januar 2004 bliver skatten på arbejdsindkomst sænket og der indføres et beskæftigelsesfradrag, som øger gevinsten ved at arbejde. Sådan lyder regeringens udspil til de lovede skattelettelser.

Det foreløbige udspil til skattelettelserne bliver en kombination af et beskæftigelsesfradrag, med en værdi på op til ca. 2.400 kr. årligt, og en lavere skat på arbejdsindkomst, hvor grænsen for mellemskatten hæves med ca. 60.000 kr. over en periode på fire år.

I praksis betyder det, at man skal betale mellemskat, når man tjener 23.000 kr, om måneden, hvor grænsen i dag er 18.000 kr.

Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde regeringen på forhånd beregnet skattelettelser for syv milliarder kroner inden for det såkaldte økonomiske råderum. De sidste 3,5 milliarder kroner har regeringen fundet ved at sænke væksten på velfærdsydelser i forhold til den opringelige plan frem til år 2010.

Login