Vi må forholde os til virkeligheden, sagde landbrugsformanden, inden både han selv og medlemmerne gjorde det modsatte

Navneskiltene er lysegrønne, det samme er papiret på choko-mint bolsjerne.

I kongrescenterets foyer kan man scanne en QR-kode og lære, hvordan en ko kan udlede mindre metan. På de røde murstensvægge i hovedsalen hænger fire store bannere, der alle henviser til Landbrug & Fødevarers nye klimaplan.

"Vi dyrker ikke kun jorden, vi dyrker fremtidens klimaløsninger," står der på ét af dem.

Temaet for interesseorganisationens årlige delegeretmøde i Herning er "Fremtidens landmand". Det er de store visioner, der skal debatteres, og formand Søren Søndergaard starter da også sin beretning med at tale om nysgerrighed og behovet for at bringe fødevareproduktionen tættere på danskerne.

Han fortæller også sit bagland, at den omdiskuterede CO2-afgift på landbruget kommer.

"Vi bliver også nødt til at forholde os til den politiske virkelighed," siger Søndergaard. 

Men lige bagefter gør han noget andet.

L&F-formanden understreger, at CO2-afgiften ikke er en idé, han på nogen måde vil tage æren for og bruger derefter et par minutter af sin tale på at argumentere for, hvorfor det ikke giver fagligt mening med en klimaafgift på de biologiske processer i landbruget.

"Man skal huske, at vores erhverv arbejder med andre typer af klimagasser end CO2. Klimagasser, der opfører sig anderledes og på den lange bane er cirkulære," siger han til lyden af høje og lange klapsalver. 

At dømme efter de pointer, medlemmerne belønner med klapsalver denne onsdag i Herning Kongrescenter – og målt på den efterfølgende debat blandt medlemmerne – er det med argumenter som disse, at landmændene føler sig repræsenteret.

Forskere betvivles, køer kaldes klimaneutrale og appetitten på at tale om spildevand, "problemulve" og bureaukrati virker markant større end at tale visioner for fremtidens landbrug i en grøn omstilling.

Ingen går på talerstolen for at tale for at omstille landbruget til mindre kød og flere planter, og der er heller ingen indlæg om at sænke udledningen af kvælstof til de danske farvande markant til gavn for havmiljøet.

Med årets delegeretmøde gik landbruget taktfast videre i det spor, der lige nu udfordrer Venstre og har potentiale til at bringe regeringssamarbejdet i krise.

{{toplink}} 

Savner faglighed

Venstres kommende formand Troels Lund Poulsen ankommer tæt flankeret af administrerende direktør Merete Juhl og går på talerstolen efter Søren Søndergaard. Kort efter skal fødevareminister Jacob Jensen (V) også på scenen.

Begge ministre roser landmændene og betrygger dem i, at regeringen har øje for deres interesser i den grønne omstilling. I den nye trepart skal de tunge økonomiske ministerier sidde for bordenden, fortæller Troels Lund Poulsen blandt andet.

"Det mener jeg, at man skal være rigtigt glade for i Landbrug & Fødevarer," siger økonomiministeren. 

Jacob Jensen er endnu mere direkte.

"Jeg er inspireret af cykelholdets hjælperytter. Ham, der skal skærme toprytteren fra vinden og andre udfordringer på vejen mod målet. Sådan en hjælperytter vil jeg gerne være for dansk landbrug," bekendtgør han og høster store bifald fra forsamlingen.

Og så gives ordet ellers frit.

Ifølge programmet er det fremtidens store linjer, der skal debatteres, men mange af medlemmerne virker mere optaget af enkeltsager. Ansvaret for digerne er uklart, reglerne for wrap-baller bør revideres, og der langes ud efter både "problemkommuner" og "problemulve".

Når det kommer til den grønne omstilling, får man næsten det indtryk, at den er et større problem for landbruget end omvendt. Et medlem advarer mod, at Power to X-anlæggene stjæler vandet fra markvandingen, et andet siger, at køer slet ikke bidrager til global opvarmning, fordi de indgår i et kulstofkredsløb. En påstand, som flere gange er blevet modsagt af førende klimaforskere.

En håndfuld andre bruger deres taletid på at lange ud efter forureningen af vandmiljøet fra spildevand, som i deres øjne undervurderes. "Der ligger en Cavling og venter," siger et medlem, der mener, at pressen bør "grave" mere i det datagrundlag fra forskere, som staten bruger til at udarbejde vandplanerne. 

Bør der også lægges en afgift på sex, spørger et andet medlem, det er jo også en naturlig proces, lyder argumentet. Det griner salen meget af, mens de klapper. 

Sætninger som "vi savner faglighed" og "CO2 kender ingen landegrænser" er også i høj kurs.

Opbakning til Bonnesen

Der er ellers rigeligt med store udfordringer at tage fat på i landbruget.

Drivhusgasudledningerne fra erhvervet har stort set ikke rykket sig i mere end 10 år, og selv med de politiske planer er man milevidt fra sektorklimamålet i 2030.

I de seneste måneder har det også været forsidestof, hvordan havbunden i flere af de indre danske farvande er stendød på grund af udledningen af kvælstof fra landbruget. Disse udledninger har ligeledes være stabile i mere end et årti.

På den baggrund vakte det også opsigt i offentligheden og på Christiansborg, da Venstres Erling Bonnesen i et interview med Altinget nægtede at anerkende det faglige grundlag bag de danske kvælstofmål.

Til delegeretmødet farer V-ordføreren rundt og trykker hænder med et stort smil, han ser ud til at være i sit es. I L&F-baglandet virker der da også til at være opbakning til Bonnesens linje.

"Vi er blevet pålagt mange ting i de seneste mange år, og vi må erkende, at man ikke kan se det på vandmiljøet. Så spørgsmålet er, om det er kvælstoffet, der gør det. Jeg tror måske, det er noget andet," siger Flemming Skov, der er kartoffelavler i Sønderjylland.

Forskerne siger jo ret tydeligt, at det er kvælstofudledningen fra landbruget, som er den største presfaktor?

"Ja, forskerne..."

Dem tror du ikke på?

"Nej."

Hvorfor ikke det?

"Hvis en forsker kan sørge for en historie, noget drama og... opfinde er måske det forkerte ord at bruge, men han skal jo også være med til at skabe sin egen arbejdsplads, så han har et arbejde i morgen."

Der er jo en række udenlandske eksperter, der lige har blåstemplet de danske forskeres arbejde og sagt, at der ikke er en finger at sætte på grundlaget. Hvordan forklarer du det?

"Det er heller ikke så meget forskningsresultaterne. Det er lige så meget fremtoningen og forskernes mindset. Fagligheden er der måske ikke så meget i vejen med, men når det fremføres i offentligheden og gøres meget politisk, så begynder det at blive et problem," siger Flemming Skov, der dog ikke er afvisende over for at tage flere arealer ud af drift, hvis der følger en kompensation med.  

Bestyrelsesmedlem og gårdejer fra Herfølge Torben Hansen er heller ikke meget for at anerkende behovet, hvad angår kvælstof.

"Vi kommer til at lave mange, mange kollektive virkemidler, og vi arbejder også på de 100.000 hektar lavbundsjorder, men meget drukner i bureaukrati."

Tror du, at det er nok til at bringe jer ned på de omkring 38.000 ton i 2027?

"Vi skal jo nå den gode økologiske tilstand i vandrammedirektivet. Det skal vi gøre med de nødvendige tiltag og ved at gøre det, der virker. Jeg vil ikke forholde mig til antallet af ton."

Men det er jo det antal ton, som ifølge forskerne er nødvendigt at komme ned på for at nå vandrammedirektivet?

"Ja, men der findes også forskere, der peger på andre virkemidler end kvælstof. Jeg fornægter ikke, at vi skal videre i forhold til kvælstof, men 38.000 ton, er det det rigtige mål?"

Det siger forskerne, at det er?

"Nå ja, men det skal du så dele op i 100 vandoplande. Så vi bliver nødt til også at se mere lokalt på, hvad udfordringerne helt præcist er, og hvordan de så kan løses," siger Torben Hansen.

{{toplink}} 

Unge landmænd vil mere

Altinget hører således ingen kritiske røster blandt medlemmerne om Landbrug & Fødevarers linje i debatterne om den grønne omstilling. Hverken fra talerstolen eller ved kaffeautomaterne.

Der er ikke nogen, der savner flere grønne visioner fra interesseorganisationen, må konklusionen være.

Og så alligevel.

Formand for LandboUngdom Niels Skovgaard vælger rent faktisk at bruge sin tid på talerstolen til at adressere delegeretmødets hovedtema. Han er bekymret for, at der ikke synes at være en klar holdning i landbruget til, hvad jorden skal bruges til i fremtiden. Det kan vi ikke tåle, lyder opråbet.

"Vi er nødt til at starte en diskussion om, hvad vi skal bruge vores jord til. Og vi er nødt til at starte en diskussion om, hvor vi skal dyrke hvad," siger Skovgaard og fortsætter:  

"Det er det, der afgør, om unge kan se en fremtid i erhvervet. Og jeg mener kun, at vi kan løfte de opgaver, vi står over for, hvis vi selv sætter retning og selv sætter rammerne for fremtidens infrastruktur."

Altinget fanger også Jesper Svenningsen, der studerer erhvervsøkonomi og har planer om at overtage forældrenes gård i det nordjyske.

Han føler sig stærkt repræsenteret af Landbrug & Fødevarer og især Søren Søndergaard, som han kalder en "kæmpe".

Men han bakker også entydigt op om både klima- og miljømålene og tror på, at den nye generation kan vise vejen.

"I starten synes jeg nok, det var lidt en falliterklæring, at Venstre gik med i regeringen, men det tror jeg faktisk, at vi skal være glade for, efter jeg har hørt ministrene i dag. De siger, at pengene skal tilbage til erhvervet, og det, tror jeg, er en fordel for os unge, fordi vi måske er lidt mere omstillingsparate og klar til at gøre noget for det grønne," siger han.

 

En ridse i verdensbilledet

Efter debatten i salen kommer økonomiprofessor Michael Svarer på besøg for at fortælle om det ekspertudvalg, regeringen har sat ham i spidsen for, og som snart skal komme med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget.

Det landede godt med industrien, nu er turen kommet til landbruget, siger Svarer og lyder lidt som en tandlæge, der prøver at berolige patienten, selvom begge parter ved, at det kan komme til at gøre ondt.

Efter oplægget spørger flere af de fremmødte landmænd økonomen, hvordan han forestiller sig, de skal udvikle deres svine- eller kvægproduktion, når de bliver pålagt den nye CO2-afgift.

"Det der med først at skære benene af, og så bagefter bede manden om at løbe et maraton. Man lægger en høj skat på, og så der ingen penge i kassen, men samtidig vil man gerne have noget udvikling. Hvordan ser økonomen på det kompleks?" spørger et medlem og høster bifald fra salen. 

Opfattelsen synes at være, at man som landmand ikke rigtigt kommer til at få indflydelse på, hvor meget CO2-afgiften kommer til at fylde i ens årsregnskab. At hverken størrelsen eller formen på produktionen står til at ændre. 

Tidligere på dagen fortalte Søren Søndergaard sine medlemmer, at de ville blive "nødt til at forholde sig til", at CO2-afgiften kommer, og nu bliver det altså Michael Svarers opgave at forklare dem, hvad det så konkret betyder:

"Man laver ikke en afgift for at få flere penge i statskassen, man laver en afgift for at få folk til at ændre adfærd, så de ender med ikke at betale afgiften," siger professoren.

Den skal ændre adfærd, gentager Michael Svarer og forsøger dermed at ridse i det verdensbillede, som præger delegeretmødet.

Et verdensbillede, hvor klimaudfordringerne kan løses med fodertilsætningsstoffer, bedre gyllehåndtering og nye teknologier, og hvor landbrugets kvælstofudledninger kan nedbringes, hvis bare kommuner og stat sætter mere tempo på sagsbehandlingen.

Til næste år skal både CO2-afgiften og kvælstofindsatsen konkretiseres, og så er spørgsmålet, om denne vej stadig vurderes holdbar. Det er det spørgsmål, der lige nu giver Venstre strategiske hovedbrud, og som derfor også har potentiale til at kaste regeringen ud i store interne uenigheder.

Men det var altså ikke et spørgsmål, som fyldte meget i Herning.

Regeringen vil ikke afvikle landbruget, men udvikle det, siger de ofte. Landbrug & Fødevarers delegerede gav ikke mange nye svar på hvordan.

{{toplink}}

arp@altinget.dk