Venstrefløjen trues af ørkenvandring

ANALYSE: Nederlaget til SF's arbejderfløj og Socialdemokraternes tilslutning til Radikales økonomiske doktriner forstærker regeringens problemer med at få tag i arbejdervælgerne. Venstres genfundne liberalisme tænder dog et håb på regeringssiden.

Den svindende opbakning til Socialdemokraterne og SF blandt LO-arbejderne udgør ikke alene et problem i forhold til næste folketingsvalg. Den udgør et langsigtet strategisk problem, som kan gøre centrum-venstre-regeringer til eksotiske undtagelser i årtier frem.

Dermed risikerer venstrefløjens traditionelle arbejderpartier at dele skæbne med Demokraterne i USA, der i slutningen af 70'erne og 80'erne mistede terræn blandt de hvide arbejdere. Arbejderne blev såkaldt Reagan-demokrater, der på trods af deres umiddelbare økonomiske interesser valgte at støtte Republikanerne i stedet.

I USA fik Demokraterne et comeback på grund af de dramatiske demografiske forskydninger, men den redning har centrum-venstre ikke i Danmark. Her vil Thorning (S) ikke kunne vinde et valg med regeringens nuværende lave andel af arbejderstemmer - og derfor har de seneste ugers udvikling i SF konsekvenser langt uden for partiet selv.

Login