Vælgerne tilgiver partihopperne

Vælgerne plejer ikke at dømme partihoppere hårdt for deres holdningsskift og manglende partiloyalitet. Dermed er der også håb for denne valgperiodes firkløver af partihoppere fra SF, som nu søger genvalg for enten S eller R.

Der er masser af eksempler på partihoppere, som efter få år er blevet valgt for deres nye parti. Nogle af dem endda med tårnhøje personlige stemmetal.

Pernille Rosenkrantz-Theil skiftede fra Enhedslisten til Socialdemokratiet i 2008 og fik et kanonvalg på Fyn i 2011 med næsten 17.000 personlige stemmer.

I 2007 var det Karen Jespersen, der fik næsten 14.000 personlige stemmer for Venstre kun tre år efter, at hun skiftede fra S i protest mod partiets udlændingepolitik.

Partihop ikke afgørende
Mens politikere i det nye parti ofte ser skævt til de nye konkurrenter, så er vælgerne stort set ligeglade, vurderer to tidligere partistrateger.

"Et partihop er ikke afgørende i vælgernes øjne. En politiker bliver mere vurderet på sine personlige egenskaber end på partiet og dets politik," siger Jens Christiansen, der er tidligere partisekretær i Socialdemokratiet og i dag er direktør og partner i kommunikationsbureauet Advice.

Den vurdering deles af Lars Nielsen, der er tidlige pressechef for de Radikale og nuværende public affairs direktør i PrimeTime Kommunikation.

"Dansk partihistorie er rig på partihoppere, der har fået succes. De er ikke dødsdømte. Vælgerne er sådan set ligeglade. For dem handler det om politikernes personlige troværdighed og autencitet. Og den har ikke nødvendigvis lidt skade, fordi de har skiftet parti. Om den enkelte partihopper så bliver valgt afhænger mest af konkurrencesituationen i det enkelte parti i den pågældende valgkreds," siger Lars Nielsen.

Gode odds for eks-SF'erne
De fire partihoppere fra SF, som nu forsøger at blive valgt for S og R har ganske gode chancer for at opnå valg, viser Altinget.dks seneste prognose.

Ida Auken skal direkte dumme sig for ikke at blive valgt for Radikale i København, og der ser ligeledes meget godt ud for Jesper Petersen (S) på hjemmebanen i Sønderjylland.

Også SF's tidligere næstformand Mattias Tesfaye har gode chancer for at opnå valg for S i Københavns Omegns Storkreds, selvom partiet går tilbage. Han skal dog ud i en hård kamp med eks-justitsminister Morten Bødskov for at sætte sig på det tredje og sidste S-mandat i kredsen, som målingerne ser ud lige nu.

Kun tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S) ser ud til at være kommet på en meget svær mission i Sjællands Storkreds, fordi konkurrencen her er usædvanlig hård med mange stærke socialdemokratiske kandidater.

Kræver ofte en karensperiode
Det har dog tidligere vist sig svært for siddende folketingsmedlemmer at hoppe direkte fra et parti til et nyt og så blive genvalgt ved det næste valg.

Et stort flertal af vælgerne gav for nylig udtryk for, at politikerne bør overlade mandatet til deres gamle parti, hvis de skifter parti i valgperioden, viste en måling af Wilke for Jyllands-Posten i forrige uge.

Det flugter godt med, at det ofte har det krævet en karensperiode på nogle få år uden for Folketinget, før det er lykkedes for partihoppere at blive valgt for deres nye parti.

En række politikere har således opnået at blive valgt ind for deres nye parti efter et enkelt mislykket forsøg, hvor de måtte nøjes med titlen som førstesuppleant. Det er eksempelvis sket for Tom Behnke (Frp-K), Ole Sohn (DKP-SF) og Bjørn Elmquist (V-R).

Vælgerne dømmer imidlertid slet ikke så hårdt som de nye kolleger og konkurrenter i det nye parti, påpeger den tidlige S-partisekretær Jens Christiansen.

"Vælgerne er mere tilgivende, end folk i partierne. Det største problem med partihopperne, har de politikere i det nye parti, som synes, at de har slidt og slæbt for at gøre sig fortjent til nogle poster. De ser, at der kommer nogle fra et andet parti og overhaler dem indenom," siger Jens Christiansen.

Partiskift er en ærlig sag
Han mener, at der burde være en langt mere åben tilgang til partiskift i dansk politik, end tilfældet er i dag.

"Det er en ærlig sag i et demokrati, at man skifter politisk holdning. Det ville jeg ønske, at vi havde et mere afslappet forhold til, end vi har i dag. Men tidsånden er med partihopperne. Gruppen af sandflugtsvælgere er stigende, og det betyder også, at tilgivelsen over for de politikere, der skifter parti, den stiger," siger Jens Christiansen.

Han peger dog på, at der skal være en god grund til partiskiftet, og at politikerne skal sørge for at skifte til et parti, hvor de passer godt ind.

"Man skal helst ligne det parti, man kommer til. Det dur ikke som Ole Sohn at komme til Socialdemokratiet den ene dag, og så siger han den næste dag, at selskabsskatten skal lettes yderligere, og personskatterne skal meget længere ned. Han skulle måske have overvejet at hoppe til et andet parti. Som partihopper skal man udvise ekstra loyalitet i sit nyt parti," siger Jens Christiansen.

SF'eres partiskift giver mening
Han vurderer, at de andre partihop i denne valgperiode giver ganske god mening.

"Ida Auken. Jamen, har hun ikke altid været Radikal? Det passer fint til hendes politiske profil. Det samme kan man sige om Bjørn Elmquist i sin tid. Han passede rigtig godt ind i de Radikale. Derimod er der jo en del politikere, hvor man kan undre sig over, at de aldrig har skiftet parti, fordi de længe har været ude af trit med deres eget," siger Jens Christiansen.

Socialdemokraternes talentrov hos SF giver også god mening både for de enkelte politikere og for S, mener han.

"De var drivende i fællesskabsprojektet mellem S og SF og med til at formulere en fælles politik at gå til valg på. Der kom de meget tæt på S-politikerne, og der var meget politisk afstemning. Når SF så får alle de problemer, så er S da det helt naturlige alternativ for dem. Det er ærgerligt for SF, men jeg kan godt forstå, at S tager imod dem med åbne arme. Det er unge og talentfulde politikere, og hvorfor ikke hapse naboklubbens talentfulde juniorhold, når man nu kan," siger Jens Christiansen.

red@altinget.dk, red@altinget.dk