V: Miljøbevidsthed kan ikke betale sig

Det giver ingen gevinst at være miljøbevidst, det fastslår Skatteminister Svend Erik Hovmand (V), der nu har afvist at lette afgiften på miljøvenlige biler. De Konservative er dybt uenige.

Ministeren begrunder sin beslutning med, at en omlægning af afgiften bliver alt for dyr for staten.

»Analyserne viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger er alt for høje i forhold til de miljømæssige gevinster,« siger Svend Erik Hovmand.

Beslutningen er en bet for den konservative regeringspartner, der både før og efter valget gentagne gange har krævet og lovet registreringsafgiften lagt om. Og partiets skatteordfører, Charlotte Dyremose, er da også langt fra tilfreds med skatteministeren.

Login