V-bagland vil sænke mellemskat

Venstres amtsformænd og partitoppen er uenige om partiets skattepolitik.

I en anonym rundspørge – foretaget af Skatteborgerforeningen blandt Venstres amtsformænd eller næstformænd – svarer syv ud af 16 adspurgte, at de foretrækker en lettelse af mellemskatten. Én foretrækker en lempelse af topskatten, mens fem følger partilinjen og svarer »bundskatten«. Tre har ikke svaret.

Venstres finansordfører, Kristian Jensen, er noget uforstående over for Venstre-folkenes hemmelige skatteholdning: »Vi har drøftet det her på Venstres landsmøde, på vores kredsformands- og kandidatmøde, hvor Venstres strategi er blevet lagt åbent frem. Der har jeg ikke mødt den samme modvilje mod Venstres politik. Derfor tager jeg det stille og roligt. Vi mener stadig, at det væsentligste er at give en større gulerod for at komme i arbejde,« siger Kristian Jensen.

Målingen vækker ikke overraskende glæde hos de Konservative, der har en fjernelse af mellemskatten som mærkesag.

Login