Uddrag af Pia Olsen Dyhr-biografi: De fremmede

BOGUDDRAG: Med tilladelse fra forlaget Gyldendal bringer Altinget et kapitel fra "Pia Olsen Dyhr - Mønsterbrud og opbrud"  skrevet af Thomas Larsen. Uddraget handler om udlændingepolitikken, som Pia Olsen Dyhr gradvist ændrede holdning til. 

Af Thomas Larsen

KAPITEL 26: DE FREMMEDE

Gennem årtier har udlændingepolitik flyttet rundt på hundredtusindvis af stemmer, ført til et gennembrud for Dansk Folkeparti og afgjort valgkampe til fordel for de borgerlige partier, mens centrum-venstre har måttet se drømmene om indflydelse og regeringsmagt fortone sig i det fjerne.

Når udlændingepolitikken har fyldt så meget, hænger det sammen med, at indvandringen er sket med en hastighed, som er kommet bag på de fleste: I 1980 var der kun cirka 50.000 personer med ikkevestlig baggrund i Danmark, og i dag er tallet vokset til næsten 500.000, hvilket svarer til en stigning fra cirka 1 procent af befolkningen til cirka 8,5 procent i løbet af få årtier.

Login