Trine Bramsen får ny særlig rådgiver

Transportministeriet ansætter Karl Kjær Bang som særlig rådgiver for transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen.

Han har en fortid som rådgiver for Dan Jørgensen (S), og fra næste måned skal han igen arbejde tæt sammen med en prominent socialdemokrat.

Transportministeriet har nemlig ansat Karl Kjær Bang som særlig rådgiver for Trine Bramsen (S). Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse

Trine Bramsen blev præsenteret som ny transport- og ligestillingsminister 4. februar. Hun forlod i samme omgang Forsvarsministeriet, hvor hun efter en række dårlige sager stod tilbage "uden venner og respekt".

{{toplink}}

Karl Kjær Bang har siden juni 2020 været afdelingsdirektør for kommunikation i Nykredit. Tidligere har han været rådgiver hos Ulveman & Børsting og for Dan Jørgensen, da han var medlem af Europa-Parlamentet.

Karl Kjær Bang er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2013 og tiltræder den nye stilling 12. marts 2022.

Forrige artikel To centrale medarbejdere forlader Dansk Folkeparti på Christiansborg To centrale medarbejdere forlader Dansk Folkeparti på Christiansborg Næste artikel Eks-LA'er Laura Lindahl vil i Folketinget for Konservative Eks-LA'er Laura Lindahl vil i Folketinget for Konservative