Bompenge splitter sindene overalt i Europa

TRÆNGSEL: Spørgsmålet om trængselsafgifter deler befolkningerne overalt i Europa. Men de fleste erfaringer viser også, at modstanden mod bompenge svinder ind, når systemet først er blevet etableret.

Modstanden har været massiv alle steder. Og som i Danmark er modstanden blevet intensiveret, når planerne for alvor er blevet konkretiseret, så man kan se, hvem der skal betale, hvor meget og hvornår.

I Holland droppede den nye borgerlige regering efter valget i 2010 at arbejde videre med planerne om et GPS-baseret roadpricingsystem, som var blevet sat i værk af den tidligere centrum-venstre regering.

Og i Storbritannien blev planerne om en betalingsring stemt langt ned under asfalten af et stort flertal på mere end 70 procent ved folkeafstemninger i storbyerne Edinburgh og Manchester.

Login