Tidligere LAU-formand overtager Henrik Dahls plads i Folketinget

Når Henrik Dahl rykker til Bruxelles, bliver det den tidligere LAU-formand Carl Andersen, der overtager hans mandat. 

Liberal Alliance fik sit første mandat i Europa-Parlamentet ved valget søndag aften. 

Det står klart efter, at 100 procent af stemmerne er talt op. Og manden, der skal repræsentere partiet i Bruxelles, er partiets spidskandidat Henrik Dahl (LA). 

Han sidder til dagligt i Folketinget for partiet, en plads, der nu også er fundet en afløser til.

Det bliver tidligere formand i Liberal Alliance Ungdom Carl Andersen, der som første suppleant skal overtage Dahls mandat. 

Det er ikke første gang Carl Andersen sætter sig i Henrik Dahls stol i Folketinget. Han var nemlig også stedfortræder for Henrik Dahl i december, hvor han var sygemeldt. 

Carl Andersen er forhenværende byrådsmedlem i Vejen Kommune, forhenværende landsformand i Liberal Alliances Ungdom og har en plads i Liberal Alliances hovedbestyrelse.

Udover sin politiske karriere arbejder Carl Andersen som skattepolitisk konsulent for Dansk Erhverv.

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere radikalt folketingsmedlem skifter til Moderaterne: Tidligere radikalt folketingsmedlem skifter til Moderaterne: "Danmark har brug for en reel forandring fra midten" Næste artikel Konservatives EU-spids blev valgt. Nu overtager hans rådgiver pladsen i Folketinget Konservatives EU-spids blev valgt. Nu overtager hans rådgiver pladsen i Folketinget