Thornings anden halvleg
ANALYSE: For første gang siden dannelsen går regeringen ind i et folketingsår uden oplagte tabersager. Regeringen binder sit håb op på Venstres svagheder, men der er risiko for, at de frafaldne vælgere er groet fast i blå blok.
De svegne løfter er langt fra tilgivet, statsministeren mangler meget i personlig popularitet, og regeringsrokaden har ikke rykket på vælgertilslutningen. Alligevel er der en forsigtig optimisme at spore i regeringens inderkreds.
Det kunne tolkes som om, at en kultagtig selvsuggestion har ramt en desperat regering, men realpolitisk er der flere forhold, der har bedret sig: Man har landet den destruktive dagpengesag, der er spæde tegn på opsving i økonomien – og de tidligere regeringspartier kører ikke overbevisende.
Tilmed er der for en gangs skyld politiske temaer, der er velegnede til at glæde – og ikke genere – regeringens eget vælgerkorps: Det drejer sig en tiltrængt reform af erhvervsskolerne, en mindst lige så tiltrængt reform af beskæftigelsesindsatsen og udmøntningen af den store togfond, der skal sikre langsigtede investeringer i den kollektive trafik.