Thor Pedersen i Farum-sag

Finansminister, Thor Pedersens rolle i Farum sagen er tvivlsom, og regeringen kan nu se frem til endnu en uge, hvor den bliver bombarderet med nye spørgsmål om finansministerens anliggender.

Nye oplysninger har ført til anklager om, at det var aftalt spil, da Farum Kommune i 1998 tildelte Thor Pedersens selskab, Jydsk Rengøring, opgaven med at drive et ældrecenter i kommunen.

Mistanken skyldes, at en medarbejder fra Jydsk Rengøring var med til at ansætte personale, inden det var afgjort, hvem der skulle drive ældrecentret.

Men både Thor Pedersen og Farums forhenværende borgmester Peter Brixtofte har hele tiden fastholdt, at licitationen gik helt efter bogen.

Login