Syrerne bliver prøven på DF's paradigmeskifte

ANALYSE: Aftalen om finansloven gør det mindre tillokkende at vælge Danmark som asylmål, men det bliver stadig svært at sende flygtninge retur. Hvis der bliver fred i Syrien inden for de næste par år, kommer paradigmeskiftet til eksamen.

”Flygtninge skal ikke gøres til indvandrere.”

Sådan lød sloganet for Venstres mangeårige rets- og udlændingeordfører Birthe Rønn Hornbech, indtil hun som integrationsminister opgav den holdning. Men med finanslovsaftalen har Dansk Folkeparti fået sat netop det princip igennem – og princippet har opbakning fra såvel regeringspartierne som Socialdemokratiet. 

Historisk opgør
Et stort flertal i Folketinget vil have gjort op med, at ni ud af ti flygtninge bliver i Danmark til evig tid. Det har da heller aldrig været meningen med de internationale konventioner, hvor asyl ses som en midlertidig beskyttelse, indtil fredelige tilstande indfinder sig i hjemlandet. 

Login