Støjbergs tale tyder på exit fra Venstre

ANALYSE: Med sin tale på Venstres landsmøde valgte Inger Støjberg at fortsætte konflikten med partiets ledelse. Den logiske konsekvens er et skifte til Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.

Venstre har flyttet sig mere end godt er, men hun står fast på de sande Venstre-værdier.

Det var essensen af den tale, Venstres afgående næstformand Inger Støjberg fyrede af på partiets digitale landsmøde søndag, hvor fredspiben omhyggelig var gemt væk. Støjberg lod fortsat spændingen sitre om, hvorvidt hun skifter parti, men mere og mere tyder på, det bliver udgangen på konflikten.

Inger Støjberg kunne have valgt en forsonlig linje og forsøge at bilægge konflikten, men tro mod sit temperament fravalgte hun den mulighed. Flere af Støjbergs støtter havde ellers rådet hende til at satse på en fortsat fremtid i Venstre, hvor hun har chancer for et comeback, hvis hun bliver frikendt i rigsretssagen.

Fronterne trukket op
Inger Støjberg tegnede med stor konsekvens et billede af et parti, som hun elskede, og som hendes familie havde været medlem af ”i generationer”. Men – konkluderede Støjberg – desværre havde Venstre ændret sig mere end godt er.

Login